Introduktions- og oplæringsansvarlig sygeplejerske søges til Forberedelse og Opvågning - F&O, Regionshospitalet Horsens

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vores oplærings og introduktionsansvarlige sygeplejersker rejser til Australien og vi har derfor brug for en ny kollega. Derfor søger vi dig, som vil være en del af vores opvågningsgruppe og aktivt bidrage til fagligheden og være medansvarlig for den gode stemning i afdelingen.

Vi prioriterer introduktion og oplæring højt i F&O og i takt med at vores afsnit er vokset og beriget af mange nye kollegaer, har vi brug for en tovholder, der vil bidrage til god onboarding og høj fagliglighed ved at udvikle, planlægge og koordinere introduktionsforløb for nyansatte i afdelingen. 

Vi er en ambitiøs afdeling, hvor vi yder sygepleje på et højt fagligt niveau. Vi har et fantastisk arbejdsmiljø med en respektfuld og anerkendende tilgang til hinanden. 

Vi glæder os til at byde netop dig velkommen som vores nye kollega.


 Vi er et døgnåbent opvågningsafsnit, som yder per- og postoperativ sygepleje indenfor specialerne Organkirurgi, Gynækologi/obstetrik og Ortopædkirurgi. Hovedopgaverne vil bestå i forberedelse og optimering af såvel elektive som akutte patienter til operation. Opvågningssygeplejersken varetager såvel korte postoperative patientforløb og de mere komplekse opvågningsforløb, som kendetegnes ved at patienterne kan være udfordret respiratorisk og cirkulatorisk. Vi assistere vores anæstesilæger med anlæggelse af epidural kateter, blokader, og andre invasive procedurer. I ferieperioder har vi også ECT -behandlinger i afdelingen, som vores SSA overvejende varetager.


 

Vi er et fast team på 14 sygeplejersker og 3 Social og Sundhedsassistenter. Alle hverdage kommer der sygeplejersker fra sengeafdelingerne, de tager del i det præ- og postoperative patient forløb. Vi spænder vidt erfaringsmæssigt og aldersmæssigt, men vi er gode til at dele vores viden og erfaringer med hinanden og arbejder løsningsorienteret. Opvågningssygeplejerskerne har en vigtig funktion med at koordinere og sikre gode patientforløb, det kræver stor fleksibilitet i hverdagens opgaveløsningen. Din hverdag hos os vil være præget af stor afveksling og skiftende arbejdspres. Gode samarbejdsevner er nødvendig i vores omskiftelige hverdag, hvor vi samarbejder med mange aktører på sygehuset herunder et tæt samarbejde med anæstesien, intensiv og de kirurgiske sengeafsnit.

Vi har fokus på fortsat at udvikle afdelingens koncept sammen med ledelsen og øvrige samarbejdspartnere. Vi forventer, at du er med til at udvikle vores spændende afsnit i tæt samarbejde med dine nærmeste kollegaer, der tager udgangspunkt i det gode sammenhængende patientforløb


Vi søger en sygeplejerske, der er interesseret i et job med mange spændende sygeplejefaglige opgaver, lige fra det akutte til det ambulante patientforløb. Opvågningssygeplejersken arbejder selvstændigt, med udgangspunkt i en rammedelegation, hvor sparring med kollegaer og afdelingens læger bidrager til at kvalificere vores beslutninger. 

Vi har fokus på kompetenceudvikling og vi arbejder med at implementere kompetencekort, for at sikre systematisk kompetenceudvikling for nye som gamle kollegaer. Som introduktion og oplæringsansvarllig, vil du sammen med andre nøglefunktioner og oversygeplejersken, have et stort ansvar på området. Vi arbejder evidensbaseret og simulationstræning har en central plads i vores læringsmiljø. På sigt har vi en forventning om, at vores nye introduktions og oplæringsansvarlige sygeplejerske også tilegner sig uddannelsen som simulationsinstruktør. Hver torsdag morgen har vi også undervisning, som en del af en systematisk kompetenceudvikling. Afsnittet er også med til at uddanne både læger, sygeplejersker, anæstesisygeplejersker, og intensivsygeplejersker.



 

Relevant erfaring som sygeplejerske er nødvendig, men vi har også et individuelt tilrettelagt introduktionsprogram, hvor vi tager udgangspunkt i dine forudsætninger og erfaringer. Ved ansættelsen bliver du tilknyttet en mentor og den første måned er du i introduktion, hvor du er udenfor nomeringen og så vidt det er muligt følges med din mentor.

I Forberedelse og Opvågning har vi en uformel og anerkendende tilgang til hinanden og vi har fokus på et godt arbejdsmiljø hvor humor har en betydningsfuld plads og hvor socialt samvær prioriteres højt. 

I afdelingen har vi ansat 3 koordinatorer, der varetager opgaven med koordination i dagtimerne på alle hverdage.

Vi har ansat en specialeansvarlig sygeplejerske, som også er simulationsinstruktør.

Vi har ansat 1 Klinisk vejleder, som har ansvaret for vores sygeplejestuderende, som vi har i 1 og 2 semester. Vores intensiv og anæstesikursister har egen vejleder i afdelingen.

Du kan læse om vores arbejde som sygeplejerske på Operation og Opvågning her i funktionsbeskrivelse og på vores hjemmeside Horsens Regionshospital - siden er under redigering.

Du kan også tjekke vores instagram bedoevelse.operation.intensiv for at få et lille indblik i vores afdeling.

Stilingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Vi har blandede vagter og weekendvagt hver 4 weekend. Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober eller efter aftale.
Er din nysgerrighed vakt?

Du kan kontakte Oversygeplejerske Vigga Ravnkilde på tlf. 78425305 hvis du har spørgsmål eller ønsker at besøge o


Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest onsdag d.16/8-23
Ansættelsessamtalerne vil som udgangspunkt finde sted fredag d.18/8-23 
 
Referencer kræves fra en eller flere ansættelser.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og autorisation.
Aflønning sker efter overenskomstens regler. Forhandling af decentral løn sker med den forhandlingsberettigede faglige organisation.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Sundvej, 30, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/introduktions-og-oplaeringsansvarlig-sygeplejerske-soges-til-forberedelse-og-opva/i22aip/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875776

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook