BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Medicinsk afdeling ved Regionshospitalet Horsens har ledige 1-årige introduktionsstillinger til besættelse 2 pr. 1. april 2024 og 2 pr. 1. maj 2024 eller efter aftale. (6006-04-01-i-3,6,10,12)
Medicinsk afdeling er en intern medicinsk afdeling med funktioner på 2 matrikler i Horsens og Skanderborg Sundhedshus. Afdelingen har i alt 68 sengepladser plus 8 årstidsvarieret sengepladser, et dagafsnit i tilknytning til et sengeafsnit samt der foregår stor ambulant virksomhed. Medicinsk Afdeling dækker specialerne endokrinologi, kardiologi, lungemedicin, gastroenterologi/hepatologi, geriatri og reumatologi. Desuden driver Nyremedicinsk Afdeling, AUH et dialyseafsnit på Regionshospitalet Horsens.
Introduktionsreservelægen går stuegang med mulighed for supervision ved speciallæge, har superviserede reservelægeambulatorier, indgår i mellemvagten samt deltager i undervisning både som deltager og underviser.
Akutte medicinske patienter modtages dels gennem Akutafdelingen, hvorfra patienter visiteres til Medicinsk Afdeling, dels direkte i det kardiologiske afsnit. Når I-lægen har mellemvagtsfunktion står man for tele-visitation af kardiologiske patienter, superviseret af en speciallæge.
Medicinsk vagthold består af forvagt i dagtid, mellemvagt og bagvagt i tilstedeværelse døgnet rundt (8-18/17.30-8.30). Herudover er der en ekstra stuegangsvagt kl. 8-21 på hverdage. I weekender og på helligdage er der stuegang på de 3 sengeafsnit kl. 8-15.
I uddannelsesprogrammet indgår de obligatoriske og en række frivillige uddannelses- og undervisningstilbud. Hvis du har speciel interesse inden for et speciale under intern medicin, vil vi tilstræbe at tilrettelægge uddannelsen efter dit interesseområde. Afdelingen er i front med nyudvikling, og der er således gode muligheder for såvel forskning som udvikling af nye idéer og initiativer. Afdelingen deltager i øvrigt i undervisningen af medicinstuderende.
Du kan glæde dig til at blive inspireret og udfordret af dagligdagen på en medicinsk afdeling og få den læring som ligger heri. Vi forventer at du vil yde dit personlige bidrag til, at dit ansættelse bliver en virkelig god oplevelse for både dig og dine kolleger.
Der er mulighed for - efter en individuel vurdering - at blive oprykket som bagvagt i dag tid. Der vil være oplæring i funktionen og supervision undervejs.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til uddannelsesansvarlig overlæge Anne Lene Riis på tlf. 78 42 68 75, eller uddannelsesansvarlig overlæge Christian Møller Sørensen på tlf. 78 42 67 09.
Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation og børneattest.
Ansøgningsfrist: 02.01.2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: 08.01.2024 om eftermiddagen.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Sundvej 30, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5941963