BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Horsens Kommune har samlet den kriminalitetsforebyggende indsats i en ny specialenhed. 4 medarbejdere startede i marts. De savner en kollega, der er skarp på aktiveringsdelen.
Som aktivitetsmedarbejder får du to hovedroller:
1. Sammen med en kollega at være ansvarlig for aktivering af de borgere, som på grund af deres adfærd ikke kan være i virksomhedspraktik eller i kommunens normale aktiveringstilbud.
2. Være virksomhedskonsulent ved at etablere lønnede timer, virksomhedspraktikker og løntilskud med henblik på ordinær ansættelse eller uddannelse, når borgerne bliver klar til det.
Du bliver en del af Horsens Kommunes nye Specialenhed for Kriminalitetsforebyggelse. Enheden er forankret i jobcentret, og retter sig mod borgere, der får offentlig forsørgelse, begår eller har begået grov kriminalitet og/eller har rocker- og bandetilknytning.
Målet er at få borgerne i job eller uddannelse og derigennem bryde med kriminalitet og eventuel tilknytning til rocker- og bandemiljøet. Vi skal både sikre maksimal aktivering, og tilbyde borgerne en vej ud af kriminalitet. Specialenheden har også til opgave at samle, opbygge og koordinere viden om målgruppen og derigennem sikre en effektiv indsats.
Målgruppen har ofte andre problemstillinger end kriminalitet og ledighed, og du skal kunne navigere i denne kompleksitet. Der vil være et særligt fokus på at forhindre rekrutteringen til banderne.
Dine opgaver
- Aktiveringen foregår primært udendørs og har entreprenørlignende karakter.
- Du og din kollega er ansvarlige for gruppen af aktiverede - dvs. I skal instruere og motivere, samtidig med at I tager del i de praktiske opgaver sammen med borgerne.
- Motivere borgerne til at se en vej ud af kriminalitet.
- Påtage dig rollen som arbejdsgiver og afspejle de krav, som er gængse på arbejdsmarkedet.
- Etablere aftaler med virksomheder om lønnede timer, virksomhedspraktikker og løntilskud med henblik på ordinær ansættelse eller uddannelse.
- Opfølgning i virksomhederne.
- Støtte og motivere borgerne til at blive en del af arbejdsmarkedet, herunder hjælp til CV og jobsøgning.
Din profil
- Du har kendskab til eller erfaring med målgruppen, fx fra kriminalforsorgen, fængsel, politiet eller lignende.
- Du er psykisk og fysisk robust og klar til at håndtere både målgruppen og praktiske opgaver.
- Du har erfaring med opsøgende arbejde i forhold til virksomheder.
- Du evner at skabe mening for borgerne via en høj grad af inddragelse og samarbejde.
- Du er vant til at samarbejde med flere forskellige faggrupper.
- Du har fokus på progression og ressourcer frem for barrierer.
- Du har flair for IT, er bevidst om din kommunikation og har kørekort.
Vi tilbyder
Som ansat i specialenheden vil du opleve en bred samarbejds- og kontaktflade, fordi det er afgørende for, at enheden lykkes. Eksternt skal du arbejde tæt sammen med offentlige myndigheder, fx politi og kriminalforsorgen. Internt skal du samarbejde og sparre med den normale aktiveringstilbud, myndighedssagsbehandlere, kontrolenheden, misbrugsbehandlingen, uddannelsesinstitutioner mv. Derudover vil du arbejde tæt sammen med familieafdelingen, når vi har borgere, som har en aktiv familiesag.
Du vil i begyndelsen af din ansættelse, sammen med resten af teamet, modtage uddannelse. Samtidig skal du deltage i supervision.
Praktiske oplysninger
Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer ugentligt, og der er flekstid. Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfristen er torsdag den 22. august 2024. Vi afholder samtaler d. 26. august. Ansættelse: 1. oktober 2024 eller hurtigst muligt derefter.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Søren Madsen (fra uge 32) på tlf. nr. 29 36 43 66 eller koordinator Anne Mette Randers (i uge: 29-30 og igen fra uge 32) på tlf. nr. 23 48 60 35.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Horsens Kommune, Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6086264