BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Jobcenter Horsens søger en beskæftigelsesrådgiver, der udover at arbejde med myndighedsopgaver også brænder for at hjælpe vores ledige fleksjobvisiterede borgere i fleksjob. Vi har fået en ny tidsbegrænset fuldtidsstilling fra d. 01.08.24. Stillingen er tidsbegrænset til et år med mulighed for forlængelse i yderligere et år. Stillingen er placeret i Fleksjob- og ledighedsydelsesteamet, der er en del af afdelingen Fleksjob og Administration.
Vi betragter overordnet gruppen af ledige fleksjobvisiterede borgere som værende jobparate ledige, så vi lægger meget vægt på at orientere de ledige om fleksjob og muligheder for jobsøgning, samt deres rettigheder og pligter. Vi har fokus på en aktiv strategi, som omhandler det rette fokus på den lediges fremtid i forhold til arbejdsmarkedet. Du skal derfor også tage aktiv del i vores tilbudsstrategi og være en del af holdet omkring de tilbud vi har til vores ledige, så udover myndighedsdelen skal du også være indstillet på undervisning mv. på vores tilbud og samtidig være med til at skabe jobåbninger og lave opfølgning på virksomhedskontakterne.
Arbejdsopgaver for stillingen vil bl.a. være:
- Løbende samtaler, udarbejdelse af ”Min Plan” og iværksættelse af tilbud
- Sparring og rådgivning i forhold til Jobnet, Joblog, jobsøgning og CV-skrivning
- Administrative opgaver som registrering og journalføring i relevante fagsystemer
- Myndighedsopgaver i forhold til ledighedsydelsesmodtagere, herunder gennemførelse af den årlige revurdering af borgerens visitation til fleksjob
- Iværksættelse af tilbud samt indgå i tæt samarbejde med vores jobvejleder og virksomhedskonsulenter omkring afholdelse af tilbud samt være en del af undervisningsteamet
- Henvisning til – og samarbejde med anden aktør
- Opfølgning på virksomhedspraktikker, herunder matche den fleksjobvisiterede borgers kompetencer med virksomhedernes behov
- Samarbejde med fagforbund, virksomheder og virksomhedskonsulenter
- Yde generel råd og vejledning til de borgere der henvender sig i jobcenteret
Selvom en grundig oplæring vil finde sted, er det en fordel hvis du:
- Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
- Har erfaring i forhold til arbejde med ledige – meget gerne ledighedsydelse og fleksjob
- Har erfaring med og kendskab til det lokale arbejdsmarked
- Er god til at kommunikere på alle niveauer, ikke mindst i mødet med den enkelte borger og virksomhed
- Er interesseret i at arbejde med målgruppen
- Er fokuseret på at bringe borgerens muligheder og ressourcer i spil i forhold til arbejdsmarkedet
- Er IT bruger med kendskab til Jobnet, FASIT, VITAS, SB-SYS mv. samt kan formulere dig på skrift
Vi tilbyder bl.a.:
- Grundig oplæring
- Løbende faglig sparring og kvalitetssikring i det daglige sagsarbejde
- Stor grad af selvstændig kompetence
- En organisation, der løbende tilpasser sig reformer, lovændringer mv.
Du vil blive en del af en omstillingsparat og tværgående afdeling, som er idérig og dynamisk samt lægger stor vægt på uhøjtidelighed og humor i hverdagen. Vi har en synlig ledelse, faglig koordinator og gode kolleger som altid kan kontaktes hvis der er brug for ekstra sparring. Kort sagt - Jobcenter Horsens er en arbejdsplads under konstant udvikling, hvor du selv har mulighed for stor indflydelse på din hverdag.
Har ovenstående fanget din interesse så send en ansøgning med relevante oplysninger og bilag.
Ansøgningsfrist: fredag d. 14.06.24. – Vi forventer at afholde samtaler i starten af uge 26.
Ansættelsesvilkår: Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til aftale med din faglige organisation og efter principperne i Ny løn.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Kate Feldt, tlf.nr. 40 78 08 96 eller faglig koordinator Ditte Rasmussen, tlf.nr. 24 75 68 02.
Om Jobcenter Horsens
Jobcenter Horsens er et af Danmarks største og mest udviklingsorienterede jobcentre med over 300 ansatte. Vi har det sidste år hjulpet flere end 18.000 personer, der står uden for arbejdsmarkedet, videre.
I Jobcenter Horsens er vores mål, at flere skal være en del af arbejdsmarkedet, og at virksomhederne skal kunne få den arbejdskraft, de har behov for. Vi tror på, at åbenhed og samarbejde er vejen til at nå målet, og vi er kendt for at have et stærkt samarbejde med virksomheder og organisationer i lokalsamfundet.
I Jobcenter Horsens har vi et erklæret mål om at arbejde efterspørgselsorienteret. Det betyder, at vi hele tiden er opmærksomme på vores omgivelsers behov – særligt behovet for arbejdskraft på det lokale og regionale arbejdsmarked.
Samtidig arbejder vi efter, at vores kontakt med ledige skal være jobrettet, så der hele tiden er et konkret job i sigte for den indsats, vi tilbyder.
Vi er en organisation, der håndterer forandringer med stor hastighed. Derfor er det vigtigt for os, at vores ansattes kompetencer altid matcher de jobkrav, de stilles overfor. Vi har stort fokus på medarbejdernes trivsel og på et sundt og sikkert arbejdsmiljø.
Læs mere om os her
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Horsens Kommune, Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6059783