Julemanden kommer med båd og tænder byens juletræ

Profilbillede
dato

Søndag den 28. november skal der tændes juletræ i Horsens, og det sker med julemanden ved roret og borgmesteren på sidelinjen. 

Det er ikke hver dag, at julemanden ankommer med båd til et af landets byer, men det sker altså på søndag i Horsens, når julemanden skal være med til at tænde byens juletræ.

Så pak børnene ind i de varme jakker og tag ud for at hilse på julemanden, når båden ankommer. Herefter vil han og byens borgmester tænde juletræet i byen, så julen for alvor kan gå i gang.

Som om det ikke var nok, så skal der også synges julekalendersange og der kommer besøg af frække nisser. Der er altså lagt op til en skøn eftermiddag for de mindste, og mon forældrene også synes, det er ganske hyggeligt med juleri og lys i mørket.

Det hele starter klokken 16.00 på Horsens Havn, og det er ganske gratis for alle at være med. Så I skal bare pakke jer sammen og sætte kursen mod havnen, hvis I gerne vil have en eftermiddag fyldt med julehygge og sjov for alle.

Kilde: Visit Horsens

Seneste på facebook