BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du en interesse for GDPR, forvaltningsret og informationssikkerhed? Er du struktureret, grundig og nysgerrig på nye digitale teknologier – f.eks. machine learning og kunstig intelligens? Er du god til at skabe kontakt, kommunikere og samarbejde på tværs af fagområder? Så er du måske vores nye kollega.
Sikring af analyser, machine learning og automatisering indenfor rammerne af GDPR og Forvaltningsretten
Kontoret Monitorering og Regnskabsanalyse dykker ned i big data, analyserer dem og skaber struktur i data ved hjælp af machine learning og andre spændende digitale teknologier til stor gavn for hele Skatteforvaltningen og for hele samfundet. Derfor er opgavemængden også støt stigende.
Dine primære opgaver bliver arbejdet med forvaltningsretlige konsekvensanalyser og konsekvensanalyser vedrørende databeskyttelse for at sikre lovmedholdelighed og sikkerhed i udviklingen og driften af kontorets analyser og applikationer. Du bliver en del af et kontor præget af nytænkning og kontinuerlig metodeafprøvning, og derfor sætter vi stor pris på din faglighed og evner til at bygge bro mellem juraen og teknikken.
Desuden vil der være opgaver, som løses på tværs af økonomi og der vil være samarbejde med de to andre underdirektørområder.
Løsningsorienteret jurist med forretningsforståelse og interesse for digitale værktøjer
Du har en uddannelse som cand.jur. med nogle års erfaring med GDPR, offentlig forvaltning eller informationssikkerhed.
Det er vigtigt, at du er en dygtig skriftlig formidler, som formår at kommunikere tydelige indsigter gennem bl.a. notater og rapporter. Du kan skrive præcist, korrekt og formidle fagligt indhold på en let tilgængelig måde til en bred modtagergruppe med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde.
Du arbejder struktureret, tager initiativ og følger opgaverne helt til dørs. Du har et solidt juridisk fundament, så du tør udfordre rammerne med din gode forretningsforståelse og sunde fornuft. Du interesserer dig for nye teknologier og digitale produkter og de juridiske spørgsmål, der rejser sig ved brugen af disse
Du får både et tæt samarbejde med kontorets 14 data scientists og med jurister med speciale i forvaltningsret og GDPR i Skattestyrelsen. Desuden får du tæt kontakt til jurister inden for området domænesikkerhed i Udviklings- og forenklingsstyrelsen.
Udfordrende opgaver, gode kolleger og lydhør ledelse
Monitorering og Regnskabsanalyse er en del af Skattestyrelsen. Vi er et kontor bestående af dygtige og dedikerede specialister, som har en god og uformel omgangstone. Hos os vil du få udfordrende og komplekse opgaver, du får medansvar for planlægning og prioritering af din opgaveportefølje, og vi er lydhøre overfor dine input og ideer.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 12. november 2023. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Søren Lindhardt ved at sende SMS til 72 37 64 44, så ringer Søren Lindhardt tilbage.
Vi holder samtaler i to runder. Ansøgere, der går videre til anden runde, skal afsætte tid til en personprofilanalyse og en logisk test. Vi holder første samtalerunde den 20. november 2023 og anden samtalerunde den 24. november 2023. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer. Tiltrædelse pr. 1. januar 2023.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC).
Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Grønlandsvej 5, 8700 Horsens.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Horsens, Grønlandsvej, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5929785