Kæmpe straffedrama da FC Horsens tabte for første gang

De kommende Serie 1-herrer fra FC Horsens (Foto: S. Nørgaard)
Profilbillede
dato

Fredag skulle FC Horsens møde Horsens fS på udebane. Oprykningen var sikret, så der var ikke det store at spille for, men alligevel endte kampen med kæmpe drama.

FC Horsens-anfører, Søren Nørgaard, siger at han er lettet over at oprykningen er i hus, og så fortæller han om det drama der opstod i midt af 2. halvleg, efter der ikke blev dømt et straffespark til FC Horsens.

“Min umiddelbare reaktion er først og fremmest en helt utrolig lettelse over at oprykningen er sikret og at vi på papiret, ikke havde noget at spille for i dag. Vi kommer tidligt bagud på en standardsituation, hvor HFS scorer et flot hovedstødsmål. Herefter vågner vi op, scorer to hurtige mål og kan gå til pause foran 1-2.”

“Efter godt en times spil, bliver vi snydt for det største straffespark i fodboldens historie. En af vores spillere bliver sparket direkte i brystet, og jeg tror alle på hele stadion, undtagen dommeren, kan se en klar forseelse. Straffesparket udebliver, og vi får efterfølgende hele tre gule kort, samt et rødt i frustration over hændelsen.”

Dette havde naturligvis afgørende betydning for resten af kampen, understreger Nørgaard:

“Vi går fra at have godt styr på kampen, og reelt set at kunne lukke den med en 1-3 scoring, til i stedet, i frustration over den manglende kendelse, at modtage tre gule kort og ét rødt.”

Derfor måtte oprykkerne altså se sig besejret for første gang, og anføreren lægger vægt på, at holdet bare skal se fremad.

“Vi skal bare videre, det er en kamp til glemmebogen. Vi har to kampe retur og nu handler det om at undgå skader og slutte sæsonen flot af.”

Det er aldrig sjovt at tabe, men i det mindste var der stadig positive elementer, man kunne tage med videre til næste opgør. Det var gode læring for holdet, mener Søren Nørgaard.

“Brian Christiansen spiller en solid kamp i dag. Derudover vil jeg sige, at generelt kæmper folk og løber mange ekstra meter. Det er gode lærepenge og man får for alvor set hvad man er lavet af, når man render ind i så meget modgang.”

På lørdag den 22. oktober skal FC Horsens møde Aarhus 1900. Kampen fløjtes i gang klokken 11:15 på Fort Langenæs.

Kampens resultat: 3-2 til Horsens fS
Række: Herrer Serie 2

Mål
7'1-0Ukendt spiller
17'1-1Søren Nørgaard
24'1-2Selvmål
65'2-2Ukendt spiller
89'3-2Ukendt spiller

Kilde: Anfører Søren Nørgaard, FC Horsens - Herrer Serie 2

Seneste på facebook