Kirsten har i sin korte tid som bedemand oplevet lidt af hvert: Kom tættere på den lokale bedemand

For Kirsten begyndte interessen for bedemandsarbejdet længe før hun fik arbejdet. Gennem årene med forskellige jobs, hvor hun har arbejdet med mennesker, har Kirsten altid følt en trang til at gøre en forskel i folks liv (Foto: Privat)
Profilbillede
dato

I et halvt års tid har Kirsten Brigsted arbejdet som bedemand ved Hornsleth's Eftf., der er den lokale bedemand her i Horsens. Hun er trådt ind i faget med et ønske om at arbejde med mennesker i deres mest sårbare øjeblikke.

For Kirsten begyndte interessen for bedemandsarbejdet længe før hun fik arbejdet. Gennem årene med forskellige jobs, hvor hun har arbejdet med mennesker, har Kirsten altid følt en trang til at gøre en forskel i folks liv.

“Igennem længere tid havde jeg fået øje på jobbet som bedemand og lyst til dette arbejde. Jeg har altid arbejdet med mennesker på forskellig vis, og de relationer, jeg har indgået i, har været en stor drivkraft for mig i de jobs, jeg har haft. Med jobbet som bedemand har jeg fået mulighed for at arbejde med mennesker på en helt ny og meget intens måde.”

“Jeg har selv ved flere lejligheder, hvor min familie har haft brug for en bedemand som pårørende været i forbindelse med Hornsleths Eftf., og derfor har jeg igennem noget tid holdt øje med muligheden for at søge job netop her. Pludseligt opstod muligheden, hvor Hornsleths Eftf. søgte en bedemand, og så lagde jeg straks billet ind.”

Som bedemand hos Hornsleths Eftf. har Kirsten en bred vifte af opgaver. Lige fra det første telefonopkald fra en familie i sorg til at arrangere begravelsesceremonien og alt derimellem, er hendes arbejde præget af en forpligtelse til at yde støtte og skabe en værdig afsked for den afdøde og deres pårørende.

“Som bedemand har man et alsidigt arbejde, hvor den helt centrale del er samtalen med familien, som har mistet et kært familiemedlem. Der skal koordineres med præst og kirkepersonale omkring selve højtideligheden og tidspunkt for afholdelsen. Der skal også koordineres med blomsterhandler, evt. laves avisannonce og måske tages kontakt til en stenhugger.”

“Endelig er der både administrativt og andet praktisk arbejde. Det er bl.a. indberetning af dødsfaldet og tidspunktet for højtidelighed til præst eller kordegn, og en rustvogn der skal vaskes.”

Historier fra en bedemand
Selvom Kirstens tid som bedemand har været kort, har hun allerede stået over for udfordringer og oplevelser, der har formet hende, både som bedemand og som menneske. 

Hun oplevede, at de skulle ud for at hente en afdød, som lå på et meget utilgængeligt loft, hvor de måtte tre kolleger afsted for at håndtere opgaven med at hente afdøde.

“Her oplevede jeg, hvad et team kan udrette, og det var rart i en svær situation bogstaveligt talt at løfte skulder ved skulder sammen med sine gode kolleger.”

Modsat har Kirsten også prøvet at stå helt alene med en familie uden for folkekirken, hvor det pludselig var hende, der skulle guide familien igennem afskedsceremonien.

“I en sådan situation er man nærmest både bedemand, kirketjener, sanger og ceremonimester, og det er en meget intens oplevelse, som også har gjort et stort indtryk på mig.”

“Jeg har flere gange haft med en ældre ægtefælle at gøre, som har mistet sin hustru eller mand, hvor det har været virkelig rørende at opleve den store kærlighed, der har været imellem to mennesker hele vejen igennem et meget langt samliv.”

Til sidst fortæller Kirsten også, at hun har haft med familier, som har mistet deres nyfødte i forbindelse med fødslen, at gøre. Det er ekstra hårdt, fortæller hun:

“Det er unge familier, som har ventet og glædet sig i mange måneder, og pludselig braser deres store drøm. Det er en helt utrolig meningsløs oplevelse, som man ikke ønsker for nogen. Sådan et forløb er også meget intenst, for her er der virkelig brug for bedemandens hjælp og en skulder at græde ved.”

Du finder meget mere om Hornsleth´s Eftf. Begravelsesforretningen på deres Facebookside og hjemmeside, eller på adressen Høegh Guldbergs Gade 29 i 8700 Horsens.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: HORNSLETH´S EFTF. Begravelsesforretningen

Seneste på facebook