BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du klinisk diætist og motiveres du af at arbejde tæt sammen med borgerne ud fra en sundhedspædagogisk og rehabiliterende tilgang og vil du være med til at skabe sundhedsmæssige og meningsfulde forandringer for borgere med hjerte-kar-sygdom? Så læs videre her.
Om stillingen
Stillingen er en fast stilling på 30 timer ugentligt med mulighed for fuld tid og med ansættelse den 1. august 2024. Stillingen er forankret i afdelingen ”Vital Ceres – Godt Liv med Kronisk Sygdom”.
Du bliver en del af vores hjerteteam, der består af en sygeplejerske, tre fysioterapeuter og en klinisk diætist. Teamet varetager primært genoptræning og rehabilitering af borgere med hjerte-kar-sygdom og claudicatio intermittens, som er henvist efter sundhedslovens §119 eller §140. Forløbene tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for de kommunale forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom og det regionale forløbsprogram for hjertesygdom.
Teamet arbejder tæt sammen om at koordinere indsatserne for borgerne.
Din ansættelse er som selvtilrettelæggende klinisk diætist. Din arbejdstid er fortrinsvis i dagtimerne på hverdage og planlægges i forhold til de opgaver, du skal varetage og i samarbejde med dine teamkollegaer.
Dine opgaver vil være
- Individuel, diætetisk vejledning primært til borgere med hjerte-kar-sygdom
- Tilbagemelding til borgere ud fra hjertekostskemaer
- Undervisning og formidling af viden om kost og ernæring i grupper
- Praktisk madlavning sammen med målgruppen
- Afklarende borgersamtaler med brug af K-PRO
- Administrative opgaver som dokumentation, beskrivelser af fagligt indhold i undervisningen, planlægning af nye forløb og udarbejdelse af undervisningsmateriale til målgruppen
- Et arbejde med stor kontaktflade til borgerne, hvor du får mulighed for at arbejde tæt sammen med borgerne med udgangspunkt i deres mål, ønsker og drømme.
- At du bliver en del af en engageret afdeling, hvor du har mulighed for sparring og udvikling med andre diætister
- En stilling hvor du bliver en del af et tværfagligt team, der arbejder tæt sammen om og med borgerne.
- Et job med stor selvstændighed og indflydelse i forhold til dine arbejdsopgaver og hvor du er selvtilrettelæggende i forhold til din arbejdstid.
- Er uddannet klinisk diætist
- Motiveres af at arbejde tæt sammen med borgere med stor forskellighed og multisygdom
- Brænder for at arbejde ud fra en sundhedspædagogisk og rehabiliterende tilgang
- Vil være med til at udvikle vores forebyggelsestilbud med større brug af naturen og højere grad af tværprofessionelt samarbejde
- Har en høj arbejdsmoral og stor ansvarlighed for den fælles opgaveløsning
- Har et positivt sind, masser af humor og vil bidrage til et stærkt arbejdsfællesskab
- Ansøgningsfrist 16. juni 2024
- Vedhæft CV og fuldt eksamensbevis for gennemført diætist uddannelse til din ansøgning
- Oplys dit autorisationsnummer i dit CV
- Samtaler afholdes onsdag den 19. juni om eftermiddagen
Vi forventer at indhente referencer på dig i forbindelse med ansættelsesprocessen.
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
Om afdelingen og vores tilgang
Vital Ceres - ”Godt Liv med Kronisk Sygdom” er én af fem afdelinger i funktionsområdet Træning og Rehabilitering i Horsens Kommune.
Vi har til huse i det tidligere Ceres Bryggeri midt i Horsens og er 18 kollegaer med en bred vifte af fagligheder som diætister, social- og sundhedsassistent, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeut, bachelor i ernæring og sundhed, psykolog og administrative medarbejder.
I afdelingen varetager vi genoptrænings- og rehabiliteringsforløb for borgere med type-2-diabetes, prædiabetes, hjertekarsygdomme, KOL, kræft og kommunens tilbud til borgere, der ønsker nikotinstop.
Vi arbejder sammen med borgerne ud fra den rehabiliterende og sundhedspædagogiske tilgang med afsæt i det positive og brede sundhedsbegreb og det dobbelte KRAM.
Vi stræber efter at være en afdeling med høj borgertilfredshed, store faglige ambitioner, psykologisk tryghed og stærke arbejdsfællesskaber, der udvikler sig i takt med borgernes ønsker og behov.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Horsens Kommune, Nørretorv 1, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6052656