Kom og brug dine socialfaglige kompetencer - som socialrådgiver - i samarbejdet om den psykiatriske patient

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I Regionspsykiatrien Horsens søger det lukkede sengeafsnit O2 endnu en socialrådgiver med stærke faglige kompetencer og stort engagement i tværfagligt samarbejde om den enkelte patient.

O2 er et lukket psykiatrisk sengeafsnit, hvor den brede faglighed og fælles opgaveløsning er i fokus, og hvor du vil indgå i en tværfaglig personalegruppe med ergo- og fysioterapeuter, peermedarbejder, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, læger, sygeplejersker og én anden socialrådgiver.

Din arbejdsdag vil være i afsnittet og i tæt daglig kontakt med patienter, pårørende og kolleger, og du vil referere til funktionsledelsen i O2.

Det skal du lave:
Sammen med afsnittets øvrige medarbejdere skal du være med i tilrettelæggelsen af den bedste behandling for den enkelte patient. Patienterne er indlagt fra få dage til flere måneder, og du skal være med til at støtte patienten under indlæggelse og koordinere forløb og indsatser frem mod udskrivelse.

Nogle af dine vigtigste opgaver bliver at

  • foretage social screening af patienter og sikre iværksættelse af relevant støtte
    • afdække sociale problemer og undersøge støttende indsatser og forsørgelse herunder indkalde, afvikle og følge op på møder relateret til sociale indsatser
    • koordinere den socialfaglige indsats omkring den enkelte patient med fokus på patientens sygdomsbillede og livssituation
    • udarbejde den socialfaglige del af behandlingsplan og sygdomshistorik
  • have særligt fokus på inddragelse af pårørende (herunder indkalde og afholde pårørendesamtaler)
  • medvirke til udarbejdelsen af patienternes udskrivningsaftaler, koordinationsplaner og plejeforløbsplaner samt yderligere samarbejde med kommuner
  • have løbende kontakt til de 4 kommuner, vi samarbejder med i det daglige, og have overblik over sociale tilbud og behandlingstilbud, de tilbyder
  • være sparringspart for dine kolleger
  • deltage i stuegang, tavlemøder, netværksmøder, samtaler og tværfaglige konferencer

Du er en uddannet socialrådgiver, der

  • har gode samarbejdsevner og kan trives med en arbejdsdag i et psykiatrisk sengeafsnit
  • er ansvarsfuld, rummelig og kreativ, når du finder løsninger for den enkelte patient, da vi arbejder med en kompleks patientgruppe
  • er fleksibel. Da du varetager en central opgave, vil mange medarbejdere og samarbejdsparter henvende sig til dig.
  • trives i et miljø, hvor to dage sjældent er ens, hvor opgaverne er mangeartede, og hvor akutte opgaver kan gøre det nødvendigt at omprioritere de opgaver, du ellers havde planlagt
  • vil kunne deltage i f.eks. pårørendesamtaler og andet samarbejde uden for almindelig arbejdstid, hvis det er nødvendigt 
  • har erfaring inden for myndighedsarbejde og psykiatri – det er ikke et krav, men det vil naturligvis være en fordel

Søg job hos fordi:
I O2 bliver du en del af et velfungerende afsnit med et godt arbejdsmiljø, hvor vi ser det som en styrke at bruge hinanden og bede om hjælp. Vi vægter faglighed, det tværfaglige samarbejde og samarbejdet med patienter og pårørende højt, og vi har en positiv og anerkendende tilgang til hinanden.

Om O2
Afsnit O2 er et lukket psykiatrisk sengeafsnit med akut modtagelsesfunktion og tilknytning til psykiatrisk modtagelse.
Målgruppen er bl.a. patienter med diagnoserne skizofreni, akut psykose, bipolar lidelse, depression og personlighedsforstyrrelse - derud over også patienter, der er behandlingsdømte eller surrogat varetægtsfængslede.

Ansættelsesvilkår og løn
Stillingen er en fast stilling som udgangspunkt på 30-32 timer. Arbejdstiden er hverdage kl. 8.00 – 16.00, men du skal være fleksibel i forhold til ved behov at kunne deltage i møder med samarbejdsparter uden for almindelig arbejdstid. Ansættelse er pr. 1. august eller efter aftale. 

Løn og ansættelsesforhold fastsættes ift. gældende overenskomst og efter principperne for lokal løndannelse.

Attester
Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til komme og se afsnittet og høre om hverdagen, hvis du har lyst til det. Kontakt afdelingssygeplejerske Lis Eriksen tlf. 78475023, liserk@rm.dk, eller souschef Jannie Ring tlf. 78475022 for at lave en aftale om besøg, eller hvis du har brug for yderligere information om stillingerne.

Ansøgningsfrist og tidspunkt for ansættelsessamtaler
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest torsdag d. 8. juni kl. 12.00. Samtaler afholdes fredag d. 9. juni eller efter aftale.

Om Regionspsykiatrien Horsens
I Regionspsykiatrien Horsens udreder og behandler vi patienter med alle former for psykiatriske lidelser. Vi er specialeopdelt i 2 klinikker, mens vores 2 sengeafsnit har en bred vifte af alle patientkategorier. Derudover har vi Psykiatrisk Akutenhed med visiterende og udgående funktioner.

Regionspsykiatrien Horsens (RPH) har ca. 220 medarbejdere og er beliggende ved Hospitalsenheden Horsens med satellitter i Skanderborg og Odder. RPH varetager den regionale voksenpsykiatriske behandling til borgere i kommunerne Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder - i alt ca. 223.000 indbyggere.

Du kan se vores organisationsdiagram her

Du kan læse mere om vores afdeling her

 



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Sundvej, 30, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/kom-og-brug-dine-socialfaglige-kompetencer-som-socialradgiver-i-samarbejdet-o/jyr3ok/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5847859

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook