Kris er ny værkstedsansvarlig hos Horsens Cykler: "Det fede ved mit job er, at det ikke kun er et arbejde, det er lige så meget en hobby"

Foto: Horsens Cykler.. Kris elsker at nørde de helt små detaljer, når han arbejder med cyklerne.
Profilbillede
dato

Horsens Cykler befinder sig i hjertet af Horsens og har eksisteret siden 2003. Nu har virksomheden fået ny værkstedsansvarlig, der med stor passion står for den daglige drift af værkstedet. 

Kris Krag Andreasen er den nye værkstedsansvarlige hos Horsens Cykler. Med sin ekspertise og lidenskab for cykler bringer Kris en unik tilgang til sit arbejde. Han står i spidsen for værkstedet, sikrer effektive reparationer og prioriterer kvalitet og god kommunikation med kunderne. 

Som værkstedsansvarlig hos Horsens Cykler er det Kris ansvar at lede og drive værkstedet. Han sørger for, at reparationer og opgaver sker efter planen. Kris er dedikeret til at opretholde en høj kvalitet på værkstedet.

“Mine arbejdsopgaver består i at bestyre værkstedet, og sørge for at opgaverne/reparationerne sker til det aftalte tidspunkt. Det er mit ansvar, at sørge for at vi holder tidsplanen på værkstedet."

"Jeg går meget op i at bestille nye reservedele så hurtigt som muligt, så vi undgår misforståelser med kunderne. I mit arbejde lægger jeg stor vægt på at skabe tillid mellem butikken, værkstedet og kunderne," fortæller Kris. 


Passion for finjusteringer og detaljer

Det, der gør Kris' job så fantastisk, er, at det ikke kun er et arbejde, men også hans hobby. Han elsker at dykke ned i cykelverdenen og er især passioneret omkring cykelsporten. Kris nyder at nørde og finjustere cyklerne.

Han sætter en ære i at fokusere på de små detaljer og levere præcise og kvalitetsorienterede reparationer.

“Det fede ved mit job er, at det ikke kun er et arbejde, det er lige så meget min hobby. Jeg elsker at nørde alt der har med cykler at gøre, hvor især sportsverdenen indenfor cykling har min store interesse. De bedste opgaver er som regel dem, som de fleste inden for mit fag hader eller går udenom," slår Kris fast. 

Fra lærling til værkstedsansvarlig

Kris begyndte sin cykelmekanikeruddannelse hos Kai Verner Andersen, der tidligere ejede Horsens Cykler. Efter endt læretid fortsatte han med at arbejde hos Kai i yderligere to år. Efter en periode som kørende mekaniker søgte Kris nye udfordringer for at udvikle sig og tage større ansvar.

Det varede dog ikke længe, før Julie, den nuværende ejer af Horsens Cykler, kontaktede ham og tilbød ham muligheden for at være med til at forme og opbygge den nye version af Horsens Cykler.

Et af de største øjeblikke for Kris hos Horsens Cykler var hans forfremmelse fra lærling til værkstedsansvarlig. Han betragter karriereudviklingen som en stor milepæl på relativt kort tid. 

“I min optik er det en stor udvikling på relativ kort tid. Det svarer næsten til at gå fra elev til mester,” fortæller Kris begejstret

Du kan høre mere om Horsens Cykler på deres Facebookside og hjemmeside eller besøge dem på adressen 3A Lichtenbergsgade, 8700 Horsens.


Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Horsens Cykler

Seneste på facebook