Kun en måned til at Sting kommer til Horsens

Sting: 'My Songs' (Foto: FÆNGSLET)
Profilbillede
dato

Af: FÆNGSLET

Verdensstjernen Sting kommer til Horsens den 24. juni 2022, og hvor er det mere oplagt at præsentere den tidligere Police-forsanger end på FÆNGSLET.

Koncerten, der har været udsolgt, var oprindeligt planlagt til at foregå i 2020 i Lunden. Men på grund af corona flytter arrangør Horsens&Friends koncerten til den 24. juni 2022 på FÆNGSLET. Derfor åbner billetsalget op igen, da der er plads til flere publikummer på FÆNGSLET.

Sting kommer til byen med showet ’Sting: My Songs’, som er et sprudlende og dynamisk show fyldt med Stings mest elskede sange, skrevet i løbet af hans langvarige karriere både med The Police og som solokunstner. 

Sting, som har vundet 17 Grammys igennem sin karriere, bliver hyldet for sine My Songs-koncerter, som på tournéen i USA i øjeblikket bliver beskrevet som ”en mesterlig præstation fra start til slut”. Koncerten ”tager fansene med på en musikalsk rejse gennem tiden” hvor ”hits som ’Fields of Gold’, ’Shape of my Heart’, ’Roxanne’ og ’Demolition Man’ er med til at skabe et uforglemmeligt show”.

Fans kan også forvente at høre Stings kæmpehits ’Englishman in New York’, ’Every Breath You Take’, ‘Roxanne’, ‘Message In A Bottle’ og mange flere. Du kan købe dine billetter her.

Vi glæder os til at tage imod fantastiske Sting i juni 2022, hvor fængselsgården igen er klar til koncerter, da det store vestsals-byggeri til den tid er færdigt.

Tid: Fredag den 24. juni, kl. 21:00
Sted: FÆNGSLET
Fussingsvej 8, 8700 Horsens
Pris: 695 DKK + gebyr

Kilde: FÆNGSLET, Horsens
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.