BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kunstlærer med pædagogisk flair søges
Har du en kunstfaglig baggrund og erfaring fra det pædagogiske felt eller fra undervisningsområdet
så læs videre.
Hos Kunstskolen Snurretoppen, for voksne med særlige behov, søger vi fra 3. januar 2024 en ny kollega. Vi er en lille sammentømret gruppe med 4 fastansatte og 15 elever. I lærergruppen har alle indflydelse og vi arbejder tæt sammen om at skabe et inspirerende kunstnerisk miljø og en god hverdag for eleverne.
Vores mangeårige kollega går på pension og vi søger derfor hendes afløser.
Læs mere om Snurretoppen på hjemmesiden: snurretoppen-fof.dk
Vores ønsker til dine kompetencer:
- Billedkunstuddannelse eller anden kunstnerisk/kreativ baggrund evt. udøvende kunstner.
- Har du særlige kompetencer indenfor 3D, foto eller film er det kun en fordel.
- Lærer, pædagog, socialrådgiver eller anden baggrund med undervisningsmæssig erfaring.
- Administrativ erfaring gerne med kendskab til planlægning og regnskab.
- IT - erfaring på brugerniveau med en vis rutine, også gerne indenfor hjemmesideopdatering.
- PR, f.eks. til sociale medier som Facebook og Instagram.
Opgaverne er:
- Undervisning af eleverne i flere metoder og teknikker indenfor maleri, tegning og grafik m.m.
- Kontakt med bosteder, pårørende, kommune og andre aktører samt praktiske opgaver omkring de enkelte elever og deres behov.
- Løbende opgaver af administrativ karakter: skemalægning, fakturering af værksalg, planlægning af udstillinger og studieture, PR-aktiviteter m.m.
- Morgenvagt, telefonvagt, åbning og lukning af skolen m.m.
Vi forestiller os, du har:
- Gode evner til at indgå i et tæt teamwork med ansvarlighed for egne og fælles opgaver.
- En åben og fordomsfri holdning med gode menneskekundskaber.
- Fleksibilitet med hensyn til tid/opgaver, f.eks. studieture.
- En god portion humor.
Vi tilbyder:
En 2/3 dels stilling med en folkeoplysningskontrakt med en tidsbegrænset periode på 1. år til en start.
Du arbejder i perioder af 2 – 4 ugers varighed med friperioder ind i mellem. Arbejdstiden følger vores undervisningsplan med en åbningstid på 42 uger årligt, der fortrinsvis følger skolernes ferie.
Mødetiden er mandag torsdag fra kl. 9 – 15 og fredag kl. 9 – 14. i en rullende vagtplan.
Skolen ligger i Vestbyens beboerhus 7b. 8700 Horsens, centralt beliggende med ca. 15. minutters gang fra Horsens Banegård i en gammel rustik fabrik i et kreativt miljø.
Sådan søger du:
Send din ansøgning og CV til mail: Snurretoppen@fof.dk senest d. 10. november.
Har du spørgsmål til jobbet kan du skrive til daglig leder Stig Josefsen på mail sjo@fof.dk
Skolen er organiseret under FOF Sydøstjylland
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
FOF Sydøstjylland S/I, Ane Staunings Vej, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5924588