Lad børnene lave julegaven på biblioteket

Profilbillede
dato

Hvis dine børn gerne vil lave deres egne julegaver, så har de muligheden for at lave bordskånere på biblioteket den 12. december. 

Børn elsker at give gaver, som de selv har lavet – og de er da også noget af det fineste at modtage. Det kan bare ind imellem være svært at finde tiden til at hjælpe de små størrelser med alle deres projekter, og hvis du har det sådan, så kan Horsens Bibliotek blive din redning.

Den 12. december afholder biblioteket to workshops, hvor dit barn kan komme og lave en bordskåner, der kan gives væk i gave til en bedsteforældre, ven eller en anden fra familien.

Hvis dit barn meldes til, er der én bordskåner per billet.

Biblioteket har indkøbt bordskånere af porcelæn og kork, og de har porcelænstusser og andet som kan bruges til dekoration. Når det er gjort, skal tingene efterfølgende tørre – hvis dit barn tegner på en bordskåner af porcelæn, skal den bages derhjemme efterfølgende i en almindelige bageovn. Det er både let og ligetil.

Det foregår på børnebiblioteket mellem klokken 10.00 til 12.00 første gang og senere fra 12.00 til 14.00.

Det er gratis at være med, men du skal bestille billet til dit barn her.

Kilde: Horsens Kommunes Biblioteker: "Hjemmelavede julegaver: Bordskånere"