I Horsens er midtbyen blevet indtaget af et stort antal sølvmåger, der med deres høje larm ofte generer borgerne. Jagten er nu sat ind, så midtbyen kan blive lidt mere fredelig.
Horsens Kommune er gået i krig. Ikke mod hverken en anden by, et andet land eller borgerne, men mod nogle af de mange fugle, der præger bybilledet – ikke mindst deres larm.
Jagten på de mange måger, der helt specifikt drejer sig om sølvmåger, skal times og tilrettelægges.
Horsens Kommune har tidligere gjort brug af bl.a. jægere, der har skudt mange af de larmende måger ved havnen.
Jagten er sat ind på sølvmågen
Jagten er således sat ind, men det er ikke kun kommunen, der gør en indsats. Også byens borgere kan vælge at søge kommunen om at få jægere ud.
Selv har kommunen søgt Naturstyrelsen om lov til at regulere de mange måger i bymidten.
Denne tilladelse kan også kommen boligejere i Horsens til gode, der altså kan søge om at få assistance fra jægere i netop deres boligområde.
I øjeblikket har sølvmågerne travlt med at bygge rede og klargøre til den kommende generation – en generation, der forhåbentlig er knap så støjende.