Lars Martin Lund Jensen stiller op for Venstre til KV21

Lars Martin Lund Jensen stiller op for Venstre til KV21
Profilbillede
dato

Blå Bog

53-årige Lars Martin Lund Jensen stiller op for Venstre til kommunalvalget i Horsens Kommune. Lars er født og opvokset i kommunen og er i dag bosat i Sydbyen.

Hvad betyder din opstillingskommune for dig?
Ordentlighed vil kendetegne min indsats, hvis jeg opnår valg til byrådet:

Jeg vil konstruktivt og lyttende gøre mit til, at de forskellige dagsordener lander i de bedst opnåelige løsninger. Løsninger som flertallet af byrødderne kan se sig selv i og som inkluderer dem, hele byrådsarbejdet handler om: De borgere, familier, singler, studerende, unge og børn, der bor i hele kommunen.

Hvorfor stiller du op til kommunalvalg 2021?
I Horsens Kommune har vi en social arv, som hænger ved endnu – uanset om vi bryder os om det eller ej. Den arv skal vi have gjort yderligere op med. Vi skal mere opmærksomme på, hvilke indsatser der kan flytte noget for de unge. Jeg vil gøre mit til, at vi investerer klogt i vores børn og unge. At vi yder dem indsigt og rådgivning, så de mere menneskeligt robuste kan vælge uddannelse - og senere finde sig tilrette med et job. Hvis vi og de unge kan opnå det, får kommunen sin investering tilbage igen – med renter og renters rente.

Hvad er dine politiske mærkesager?
- Børn og unges trivsel og deres uddannelsesmuligheder
- Byudviklingen for hele kommunen – med særlig opmærksomhed på Bankager kvarteret
- Jeg vil insistere på bæredygtighed – i fornuftig balance med samfundet økonomiske vækst

Hvad er det første, du vil gå i gang med, hvis du bliver valgt?
Kigge på hvordan vi kan lave en løsning, hvor børn og unge har en vej ind til det offentlige system. Har ved selvsyn oplevet, hvor svært det kan være for unge mennesker og finde rundt i systemet, når man i forvejen er presset mentalt.

Hvad er dine fritidsinteresser?
Yoga og motions løbetræning
Diverse "gør det selv" projekter på min bolig i Horsens og sommerhuset i Nordjylland, og gerne ud fra et bæredygtigt perspektiv med mest mulig genbrug.

Eventuelle politiske holdninger og meninger i dette portræt tilhører kandidaten og er derfor ikke et udtryk for redaktionens holdning og mening
Kilde: Lars Martin Lund Jensen