BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at arbejde med kvalitet og sammenhæng i byudviklingen i en af landets hurtigst voksende kommuner, og har du lyst til at arbejde i komplekse processer i en politisk organisation, så er denne stilling måske noget for dig?
Plan & By er en afdeling med i alt ca. 15 engagerede fagfolk, der har til opgave at planlægge de fysiske rammer for kommunens udvikling – i by og på land. Sammen med Byggesag, Erhverv & BBR udgør Plan & By det fælles fagområde Plan, Byg & Erhverv. Chefen for området er Horsens Kommunes stadsarkitekt, som har det overordnede ansvar for at sikre kvalitet og sammenhæng fra den langsigtede strategiske udvikling over konkrete planer og projekter til den daglige sagsbehandling og realisering.
Ét af vores vigtigste pejlemærker er at sikre en rød tråd mellem plads til moderne byudvikling og respekten for byernes historie og arv.
Om dig
Du er uddannet arkitekt, ingeniør, konstruktør, landinspektør eller har en tilsvarende faglig baggrund og har lyst til at arbejde med kommune-, lokal- og byrumsplanlægning.
Desuden forventer vi, at du
- er en dygtig byplanlægger med god forståelse for bygningskunst, landskab og byrum
- kan tage ansvar for planlægning af store komplekse projekter og processer
- har erfaring med fysisk planlægning
- vil bidrage til afdelingens samlede opgaveportefølje
Om afdelingen Plan & By – en del af Teknik & Miljø
Som medarbejder i Plan & By vil du referere til en afdelingsleder og stadsarkitekten, som også er chef for Plan, Byg & Erhverv – et chefområde, som ud over Plan & By også rummer Byggesag, Erhverv og BBR. Sammen er vi en del af direktørområdet Teknik & Miljø, der omfatter Natur & Miljø, Affald, Trafik & Ejendomme, Service & Beredskab, Klimasekretariatet samt Økonomi, Administration & Strategi.
Teknik & Miljø betjener tre politiske udvalg: Plan- og Vejudvalget, Bæredygtigheds- Natur- og Klimaudvalget samt Oplandsudvalget.
Du kan se hele kommunens organisation her: https://horsens.dk/om-horsens-kommune/faktaomhorsenskommune/organisationsdiagram
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er 37 timer.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle tillæg ud fra kvalifikationer.
Ansættelsessted er Horsens Rådhus, Chr M Østergaards vej 4, 8700 Horsens.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er søndag den 11. august 2024, og vi forventer at afholde samtaler Tirsdag den 20. august 2024
Forventet tiltrædelse 1. oktober 2024 eller før.
Samtaler vil blive afholdt på Horsens Rådhus, Chr M Østergaards vej 4, 8700 Horsens
Vil du vide mere?
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Helene Mai Krusborg på hmkr@horsens.dk eller fagkoordinatorLene Holmgaard på email lhst@horsens.dk.
Grundet ferieperioden kan der være tidspunkter, hvor det ikke er muligt at komme i telefonisk kontakt med os, men hvis du sender en mail til de to ovenstående mailadresser om at du gerne vil kontaktes vedr. stillingen, vil enten Helene eller Lene kontakte dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Horsens Kommune, Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6082252