Litteratursalon: Bliv klogere på forfatteren Helle Helle

Profilbillede
dato

Hvis du elsker en god historie og gerne vil inspireres, så har du en perfekt mulighed den 21. oktober, hvor Horsens Bibliotek holder Litteratursalon om forfatteren Helle Helle.

Den danske forfatter Helle Helle er kendt for sine virkelig gode beskrivelser af almindelige mennesker og en knivskarp dialog. Hun er en af landets mest anerkendte forfattere, og derfor skal du ikke snyde dig selv for at dykke ned i hendes forfatterskab.

Helle Helle har et utal af bestsellere bag sig, og det har formentlig været svært for Horsens Bibliotek at udvælge, hvilke de vil fokusere på, når de holder Litteratursalon om Helle Helle torsdag den 21. oktober på biblioteket.

Arrangementet er for voksne. Det er gratis og foregår i tidsrummet 11.00 til 12.00.

Her vil Lida Wengel lave nedslag i Helle Helles forfatterskab med oplæsning fra blandt andet Rødby-Puttgarden, Ned til hundene og det nye værk Bob.

I vil altså komme bredt omkring i forfatterskabet, og du vil opleve forskellige sider af Helle Helles måde at gå til gode fortællinger på. 

 Er du interesseret i litteratur, så snyd ikke dig selv for dette spændende indblik i Helle Helles forunderlige verden, når Horsens Bibliotek afholder Litteratursalon.

Kilde: Horsens Kommune Biblioteker