Livestream på Horsens Bibliotek: Grønne hverdags-klima-tricks m. Jane Ibsen Piper og Rosa fra Den store bagedyst

Foto: Horsens Kommunes Biblioteker. Jane Ibsen Piper (t.v.) og Rosa Kildahl (t.h.) vil fortælle om deres allerbedste grønne hverdags-klimatricks.
Profilbillede
dato

Torsdag den 9. marts varmer Horsens Bibliotek op til UGE17 med en streamet samtale mellem Jane Piper Ibsen og Rosa fra Den store bagedyst.

Kom og vær med når Horsens Bibliotek i partnerskab med Grønne Nabofællesskaber torsdag den 9. marts 2023 streamer en samtale mellem Rosa Kildahl kendt fra Den store bagedyst og Jane Ibsen Piper, forfatter og chefkonsulent ved DeltagerDanmark, som vil dele deres allerbedste grønne hverdags-klimatricks.

De to oplægsholdere har en stor forkærlighed for at gøre de gamle dyder cool igen, og dele deres bedste råd til hvordan du med små ændringer i din hverdag kan spare både tid, penge og klimaaftryk på planeten.

Det behøves nemlig ikke at være surt eller føles som afsavn at sætte ressourceforbruget ned og øve os i at bruge det vi allerede har.

Klimakrisen kan være uoverskuelig at gøre noget ved. Særligt når vi befinder os alene på vores egen lille matrikel. Men når vi sætter os sammen, får ny viden og deler vores erfaringer med hinanden, så er det meget sjovere og nemmere at ændre vores vaner.

Og heldigvis er der så meget vi kan gøre for at sænke vores eget ressourceforbrug. Helt uden at det gør ondt.

Kom, lyt og deltag i fællesskabet.

Program

  • Kl. 19:00: Velkomst v. Pia Damsgaard/Herning Bibliotekerne/UGE17

  • Kl. 19:05-20:00: Oplæg og samtale mellem Jane Ibsen Piper og Rosa Kildahl

  • Kl. 20-20.30: Spørgsmål og samtaler om klimahandlinger, ressourceforbrug og fællesskaber.

  • Kl. 20.30: Tak for i aften.

Denne aften er arrangeret som en optakt til UGE17 - Bibliotekerne verdensmålsuge, samt Klimahandledagen den 27. april 2023. Klimahandledagen er dagen hvor Grønne Nabofællesskaber i samarbejde med virksomheder, organisationer, foreninger, arbejderpladser og private landet over samles om at lave klima handlinger.

Læs mere på https://www.klimahandledag.dk/

Jane Ibsen Piper er forfatter til bøgerne ’Den lille guide til minimalisme’, ’Den lille guide til opsparing’ og senest ’Mormorliv – råd til at leve mere enkelt’. Derudover står hun bag bloggen Project Handmade, podcasten Minimalisme & … samt en af Danmarks største private facebookgrupper ’Minimalisme og købestop’.

Rosa Kildahl gjorde kometkarriere ved sin deltagelse i Den store bagedyst på DR i 2017. Siden har Rosa som er på fornavn med hele Danmark både deltaget i Vild med dans, blevet youtuber og fået over 42.000 følgere på Instagram.

Om UGE17

UGE17 er en landsdækkende temauge, hvor vi sammen med organisationer og borgere sætter fokus på FN’s 17 verdensmål. Den tager afsæt i en national og fælles bibliotekskampagne med fokus på borgerinddragelse og oplysning om FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. 

Kom og vær med, når bibliotekerne sætter fokus på FNs verdensmål.

Tid: Torsdag den 9. marts, kl. 19:00 - 20:30

Pris: Gratis

Sted: Horsens Bibliotek

Lokale: Salen

Målgruppe: For alle

Kilde: Horsens Kommunes Biblioteker
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.