Lone Skriver stiller op for Socialdemokratiet til KV21

Lone Skriver stiller op for Socialdemokratiet til KV21
Profilbillede
dato

Blå Bog

48-årige Lone Skriver stiller op for Socialdemokratiet til kommunalvalget i Horsens Kommune. Lone er født på en gård lidt udenfor Sdr. Vissing. Efter mange år i Århus og i udlandet, flyttede hun tilbage til Horsens i 2005. Her overtog hun sine forældres gård, og bor der i dag med sin mand og børn. 

Hvad betyder din opstillingskommune for dig?

Det er her, jeg bor; det er her, jeg driver min virksomhed fra; det er her, jeg primært lever mit liv og det er her, at mine børn er vokset op. Jeg har lavet alverdens frivillige projekter siden jeg flyttede tilbage i 2005, og jeg vil gerne være med til, at det er godt at bo i Horsens Kommune.

Hvorfor stiller du op til kommunalvalg 2021?
Jeg har været med til at lave kommunens strategi for udvikling af Horsens Kommune's opland og den strategi vil jeg gerne bidrage til at implementere. Derudover synes jeg at der mangler en stærk stemme for oplandet i kommunalbestyrelsen.

Hvad er dine politiske mærkesager?
Det gode liv på landet - god infrastruktur, børnepasning, boliger, fritidsaktiviteter osv. i hele kommunen
Et godt erhvervsliv - gode arbejdspladser skaber gode jobmuligheder og gode jobmuligheder giver generel velfærd til alle i kommunen - også til dem uden for arbejdsmarkedet. Derfor skal det være nemt at drive virksomhed i Horsens og tilbyde gode job til borgerne
Ildsjælenes paradis - vi bygger en stor del af vores velfærd på frivillighed og de skal derfor have gode betingelser for at kunne brænde videre i lokale projektet

Hvad er det første, du vil gå i gang med, hvis du bliver valgt?
- Få etableret el-standere og delebilsordninger i landbyerne
- Arbejde med forbedring af flextrafik mod Horsens og Skanderborg for unge og gamle
- Arbejde på at styrke erhvervslivet omkring Brædstrup

Hvad er dine fritidsinteresser?
Jeg er sammen med min meget store familie og nyder naturen omkring mig. Besøger venner i ind - og udland og så elsker jeg at læse og se film.

Eventuelle politiske holdninger og meninger i dette portræt tilhører kandidaten og er derfor ikke et udtryk for redaktionens holdning og mening
Kilde: Lone Skriver