Loppefund og gode køb på stort marked i Horsens

Profilbillede
dato

Hvis du mangler en stol eller lampe, så finder du den måske på det store genbrugsmarked, Habengut Marked, den 23. og 24. oktober i Fængslet i Horsens.

Det er altid sjovt at lave et godt køb eller finde et loppefund før alle andre, og det har du altså muligheden for at gøre i weekenden den 23. og 24. oktober i Fængslet i Horsens. Her afholdes Habengut Marked med over 130 stande fyldt med gode sager.

Der vil være stande med noget for enhver smag med alt fra keramik, genbrug, tøj, smykker og nips, skriver Horsens Posten.

Ifølge avisen har markedets arrangør, Dorte Kusk Mikkelsen, i en pressemeddelelse erklæret, at Habengut Marked er et mekka af skjulte skatte. Og en af de gode ting ved markedet er, at når du køber noget, giver du gamle sager nyt liv og tager samtidig hensyn til miljøet.

Der vil være mulighed for at købe mad og drikke eller en kop kaffe i madboderne, og så er det ellers med at gå på jagt rundt i boderne, hvis du er ude efter en bestemt lille ting til dit hjem.

Hvis det er noget for dig, så åbner Habengut Marked klokken 10.00 til 16.00. Det koster tyve kroner i døren at komme ind.

Kilde: Horsens Posten

Seneste på facebook