Lundskolen søger engagerede lærere til indskolingen med interesse for musikundervisning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Lundskolen søger 2 lærere til indskolingen.

Vi leder efter de helt rigtige personer som er parat til at indgå i arbejdet på Lundskolen.

Du skal kunne undervise i almene fag i indskolingen, men det gør absolut ikke noget at du også kan undervise i musik. Du kommer til at arbejde i et tæt teamsamarbejde med andre kolleger på årgangen samt i indskolingsafdelingen.

Lundskolen er en skole med et rigtig godt kollegialt fællesskab og en stærk samarbejdskultur. Vi er en skole, som kan lide at gøre os umage med at skabe gode læringsmiljøer såvel fagligt som trivselsmæssigt for både elever og medarbejdere. Og så må det for resten også gerne være sjovt at gå på arbejde!
Vi tænker i årgange frem for i klasser, og har parallelagt stort set al undervisning. Det betyder, at du vil få nogle tætte samarbejdspartnere i dine fag og omkring eleverne, både når det gælder planlægning samt gennemførelse af undervisningen.

Vi lægger stor vægt på at være i udvikling, på at være nysgerrige på vores egen og andres praksis, og derigennem blive dygtigere sammen! Samtidig er vi af den overbevisning, at vi udvikler os bedst ved kun at sende de bolde afsted, vi kan nå at gribe, sagt med andre ord, at vi hellere går i dybden med nogle få indsatsområder, frem for at have alt for mange indsatser.

Vores nye lærer
•Har høje forventninger til eleverne, samarbejdspartnere og til sig selv
•Har en stærk relationskompetence
•Er dygtig til klasserumsledelse
•Er bevidst om at sætte tydelige mål og rammer
•Brænder for at lave god skole
 
Lundskolen er en skole med ca. 570 elever fordelt på 0.-9. klassetrin med tilhørende SFO.
Vi bor i et lille samfund ca. 6 kilometer vest for Horsens meget tæt på motorvejsafkørsel 56. Vi bor i et område med stor vækst og er på vej mod at blive en 3-4 sporet skole fra 0-9. årgang.


Du er velkommen til at kontakte viceskoleleder Torben Hansen 7629 4140 / 2332 4951 for yderligere oplysninger.
 
Vi afholder ansættelsessamtaler onsdag d. 231024 med ansøgningsfrist søndag d. 201024.

Ansættelse er pr. 011224
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Horsens Kommune, Skolevej 5, Lund, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6115429

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook