Mand fra Horsens i grundlovsforhør for vold i Aarhus' natteliv

dato

En 28-årig mand fra Horsens bliver i dag kl. 12.00 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi sigter manden for vold begået i nattelivet.

Voldsepisoden fandt sted på Åboulevarden i det centrale Aarhus, hvor en 26-årig mand blev slået flere gange i hovedet med knyttet hånd og fik taget halsgreb. Østjyllands Politi modtog anmeldelsen kl. 03.08 natten til fredag, og den 28-årige blev anholdt på stedet ved politiets ankomst.

Den 26-årige mand havde flere synlige og nyligt påførte skader, men var ikke umiddelbart kommet alvorligt til skade.

Den 28-årige er tidligere kendt for lignende volds-kriminalitet, og anklagemyndigheden vil anmode om varetægtsfængsling på grund af gentagelsestilfældene.

Kilde: Østjyllands Politi
Mest læste artikler