BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at løse spændende og udfordrende opgaver i en kompleks organisation i udvikling? Har du en økonomisk, revisions-, eller samfundsfaglig uddannelse og en forkærlighed for at identificere sammenhænge og bruge din skarpe analytiske sans, skal du blive ved med at læse, for det er præcis dig, vi har brug for.
I kontoret Koordination og Governance i Skattestyrelsen arbejder vi hele tiden på at gøre vores opgaveløsning bedre, for herigennem at sikre, at der kan aflægges et rigtigt statsregnskab for de skatter og afgifter, som hvert år betales til statskassen. Det gør vi blandt andet ved at have gode processer, tætte samarbejdsrelationer og et stærkt og kritisk blik på sammenhænge og kontroller. Vi søger en medarbejder, der med gå-på-mod er klar til at kaste sig ud i en kompleks og højt prioriteret opgave med at understøtte et fuldstændigt kontrolmiljø for statens regnskab.
Dine primære opgaver
- Deltage i udviklingen det regnskabsmæssige kontrolmiljø i Skatteforvaltningen
- Bidrage til at skabe overblik over processer i statens indtægtsregnskab (finanslovens § 38)
- Designe og implementere finansielle kontrolprocesser i hele organisationen
- Tilrettelægge gode processer for sikre kvaliteten af kontroller
- Udarbejde af skriftlige produkter, fx afrapporteringer, notater mv.
Du er en holdspiller, der vil være med til at løse en bred vifte af opgaver. Vi hjælper altid hinanden, men det er vigtigt, at du er selvstændig, effektiv og ansvarsbevidst. Derudover forventes det, at du er en stærk kommunikator både mundtligt og skriftligt. Det kommer bl.a. til udtryk gennem en løsningsorienteret tilgang i dialogen med relevante samarbejdspartnere og kollegaer.
Om os
Du bliver en del af kontoret Koordination og Governance i afdelingen Regnskab § 38 i Skattestyrelsen. I kontoret er vi 14 medarbejdere og en kontorchef. Kontorets opgaveportefølje består blandt andet af at sikre et stærkt kontrolmiljø for regnskabsaflæggelse af skatter og afgifter på finanslovens § 38 og udarbejdelse af årsregnskabet for statens indtægter.
Det er vigtigt for os, at det er udviklende og sjovt at gå på arbejde. Sparring og videndeling er nøgleord for succes og du får et grundigt introduktionsforløb med mentorordning og sidemandsoplæring, så du kommer godt fra start. Vi vægter det sociale højt og vi tror på, at sammenhold, tillid og glæde er afgørende for, at vi skaber resultater sammen og hver for sig.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest kl. 10:00 den 11. marts 2024.
Spørgsmål til stillingen besvares gerne af chefkonsulent Ann-Sofie Tranæs på tlf. 72 37 42 89 eller kontorchef Martin Klindt Kofoed på tlf. 72 37 23 58.
Vi forventer at afholde 1. samtaler den 14. marts 2024. Der vil indgå en logisk test, en personanalyse og en faglig case i ansættelsesforløbet forinden afholdelse af en 2. samtale, som forventes afholdt den 19. marts 2024. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest. Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2024 eller hurtigst muligt.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Grønlandsvej 5, 8700 Horsens.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Horsens, Grønlandsvej, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6002797