BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi har en ledig stilling, som ønskes besat pr 1. Februar 2024 eller før efter aftale
På Medicinsk sengeafsnit 1 er vi er stolte af vores 2 årige oplæringsstillinger, som har udviklet sig til en landsdækkende succes!
Som nogle af de første i Danmark startede vi med at tilbyde nyuddannede sygeplejersker systematisk oplæring.
26 sygeplejersker har enten afsluttet eller er i gang med at gennemføre et oplæringsforløb hos os, og de siger:
”Grundig oplæring”
”Fokus på din trivsel og på dine kompetencer”
”Ungt og dynamisk hold”
Vælger du en oplæringsstilling på Medicinsk Sengeafsnit 1, vil du i løbet af dine 2 oplærings år opnå at blive en dygtig medicinsk sygeplejerske med stærke kompetencer inden for lungemedicin, gastroenterologi og interne medicinske forløb. Du vil blive dygtig til at pleje og behandle patienter med særligt højt observationsniveau.
I slutningen af din oplæringsstilling tilbyder vi også ”regionens kursus i akut sygepleje til indlagte patienter på stamafsnit” på Center for Kompetenceudvikling i Århus.
Din din faglige og kulturelle oplæringsproces understøttes desuden af både vores nye onboarding APP og af hospitalets nye onboarding koncept.
Formålet med oplæringsstillingerne i lungemedicinsk og gastroenterologisk sygepleje og behandling er at:
- Sikre et højt fagligt niveau inden for intern medicin, lungemedicinsk og gastroenterologisk sygepleje og behandling.
- Give nyuddannede sygeplejersker mulighed for at gennemføre et struktureret oplæringsforløb i lungemedicinsk og gastroenterologisk sygepleje og behandling over to år.
- Sikre at sygeplejersken bliver fortrolig med arbejdsgange og funktioner i forhold til pleje- og behandlingsopgaver i afsnittet.
- At sikre en god transformation til arbejdslivet som sygeplejerske
Vi tilbyder dig:
- Individuel plan for din oplæring. Herunder følgedage med vores 2 oplærings- og introduktionsansvarlige sygeplejersker under hele oplæringsperioden.
- Et systematisk oplæringsforløb inden for lungemedicinsk og gastroenterologisk sygepleje og behandling.
- At du opnår viden om det samlede pleje- og behandlingstilbud til patienterne, og bliver i stand til at planlægge det bedste patientforløb på tværs af afdelinger og sektorer.
- At du opnår kompetencer i arbejdet med patienter, der har behov for et højt observationsniveau. Patienter der f.eks. ligger i High Flow eller NIV
- At du kommer til at arbejde med afsæt i evidensbaseret sygeplejepraksis.
- At du vil få mulighed for at fokusere på udvikling af sygeplejen.
- Obligatorisk supervision i starten af din ansættelse, som kan suppleres med individuel supervision. Det er betydningsfuldt for os, at du har mulighed for at arbejde med den personlige udvikling i faget.
- Du får tilknyttet en mentor, der det første år af din ansættelse har fokus på din trivsel på afdelingen.
Kort beskrivelse af uddannelsesforløbet
Uddannelsesforløbet foregår med forankring i vores daglige praksis, og du indgår som en del af normeringen. Stillingen forløber over to år og er delt op i 6 perioder, som alle indledes og afsluttes med en statussamtale.
Først en generel introduktion til sengeafsnittet, derefter oplæring i de lungemedicinske/gastroenterologiske/interne specialer på sengeafsnittet og en introduktion til de lunge-/gastroenterologiske specialer i vores klinikker.
I den sidste del af din oplæringsperiode, sætter vi fokus på den akutte sygepleje, de organisatoriske kompetencer og patientperspektivet på et sammenhængende sundhedsvæsen.
Gennem korte ”udebesøg” vil du blive introduceret til samarbejdet med vores akutafdeling, øvrige sengeafsnit og med vores tværsektorielle kollegaer.
I den sidste tid af din oplæringsstilling kan du ligeledes forvente at blive mentor for en ny kollega i oplæringsstilling.
Afslutningsvis tilbydes du ”regionens kursus i akut sygepleje til indlagte patienter på stamafsnit”.
Stillingen er på 37 timer / uge, og indebærer weekend og vagtarbejde. Stillingen er ikke bundet for 2 år, der er tale om ansættelse på almindelige ansættelsesvilkår. Dog forventer vi at du vil gennemføre det planlagte forløb.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist 1 december 2023, ansættelsessamtaler gennemføres i uge 49.
Har du lyst, så kom og besøg os og se om det er noget for dig.
Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest.
For yderligere oplysninger og beskrivelser af stillingerne er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Vibeke Duedahl Knudsen på vibekknu@rm.dk eller tlf.: 51463530.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Sundvej 30, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5933233