BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du erfaring med miljøopgaver i en kommune? Og måske særlig viden om grundvand? Trives du med at finde løsninger i samspil med kollegaer og borgere? Og vil du være en del af et team med en fri og humoristisk omgangstone?
Vi tilbyder
I Horsens Kommune har vi fokus på at beskytte miljøet og vores fælles grundvand.
Vi har travlt og mangler en kollega, som kan arbejde bredt med forskellige miljø- og grundvandsopgaver.
Du får et varieret arbejde, hvor du både får egne ansvarsområder og opgaver der understøtter kollegaers fagområder. Derfor får du en stor snitflade til kollegaer i afdelingen og organisationen generelt, hvor borgeren og ansøgeren er i centrum.
Eksempler på opgaver vil være lettere sagsbehandling indenfor grundvand og drikkevand, intern koordinering af råstofhøringer, vildtregulering, slamanmeldelser, campingsager og matrikulære sager.
Dine nærmeste kolleger vil være 7 engagerede medarbejdere i Team Jord og Grundvand, som løser opgaver inden for drikkevands-/grundvandsbeskyttelse og jordforurening.
Natur og Miljø er en travl afdeling med 35 medarbejdere fordelt på 6 teams. I afdelingen prioriterer vi vidensdeling, sociale relationer og en uformel omgangstone, samtidig med at vi holder et skarpt fokus på at indfri de forventninger, der ligger til os.
Vi forventer
Du er uddannet som miljøteknolog, jordbrugsteknolog, biolog el.lign., eller har arbejdet indenfor miljø-/grundvandsområdet i en længere periode.
Du skal have lyst til dialogen med borgere og virksomheder, hvor du har fokus på muligheder, der bidrager til at finde de gode og konstruktive løsninger indenfor rammerne.
Vi forventer at du har god teknisk forståelse og flair for IT.
Du skal kunne tage initiativ, træffe beslutninger, arbejde selvstændigt og systematisk med dine opgaver.
Du er nysgerrig og alsidig i din tilgang til flere forskellige opgaver, samt en stærk holdspiller, som bidrager til det gode samarbejde mellem kolleger, så vi kan levere de resultater, der forventes af os.
Vi vil lægge vægt på at du har erfaring med:
- Myndighedsarbejde inden for miljøområdet, gerne fra en kommune.
- Kendskab til grundvand og drikkevand, råstofhøring, vildtregulering, slamanmeldelser, campingsager og matrikulære sager.
- Dialog med borgere og konflikthåndtering
- Planlægning af og ledelse i dit arbejde, kommunikation og formidling til kollegaer og borgere
- Anvendelse af IT værktøjer til sagsbehandling – vi anvender WebGis, ESDH (SBSYS), GeoEnviron m.fl.
Yderligere oplysninger
Stillingen er midlertidig i ca. 3 år med 37 timer om ugen.
Vi ønsker stillingen besat fra den 1. september 2024. Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger kan du få ved henvendelse til afdelingschef Flemming Larsen på 7629 2514 eller Ulla Nygård Hansen på 7629 2526.
Ansøgningsfristen er den 23. juni 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 26-27
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Horsens Kommune, Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6060588