Misbrugsbehandler søges til Enner Mark Fængsel

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En af vores dygtige kollegaer har valgt at være med til at starte misbrugsbehandlingen op i Sdr. Omme Fængsel når vi udvider med det fængsel i det nye år. Derfor søger vi en ny kollega i døgnbehandlingen i Enner Mark Fængsel pr. 1. december 2023. Der er tale om en fast fuldtidsstilling på 37 timer.

Enner Mark Fængsel er et lukket fængsel med meget høj grad af sikkerhed. Fængslet består af fem uafhængige og fritliggende afsnit med plads til i alt 235 indsatte, herunder både varetægtsarrestanter og afsonere. Du vil indgå i et stærkt behandlerteam, der arbejder tæt sammen i hverdagen for at løfte misbrugsbehandlingen i døgnbehandlingen.

Arbejdsopgaverne består af:

  • Gruppeforløb og individuel terapi.
  • Miljøterapi.
  • Løbende dokumentation og journalføring.
  • Flerfagligt samarbejde med fængslets øvrige personale.
  • Misbrugsbehandling med et fagligt afsæt i kognitiv adfærdsterapi og  dynamisk relationsorienteret psykoterapi.

Vi ser gerne, at du:

  • Er uddannet psykolog (cand.psych) eller har en socialfaglig grunduddannelse, gerne med en psykoterapeutisk efteruddannelse eller interesse i at tage en.
  • Er indstillet på, at fængselslivet er bygget op om orden og sikkerhed - med de muligheder og begrænsninger dette giver.
  • Er personligt forankret, så du kan sætte sunde, tydelige grænser og føle dig tryg ved at blive udfordret af en til tider vanskelig klientgruppe.
  • Har gode samarbejdsevner, så du kan indgå kvalificeret i løsningen af behandlingsarbejdet sammen med de øvrige faggrupper i fængslet.
  • Har kendskab til/erfaring med individuel terapi, gruppeforløb og psykoedukation i grupper - eller har mod på opgaven.
  • Har erfaringer fra arbejdet med misbrug/kriminelle eller andre udsatte grupper, hvor du er stærk i at udvikle meningsfulde relationer til en til tider udfordrende og divergerende klientgruppe.
  • Kan arbejde selvstændigt, målrettet og struktureret i forhold til udførelse af daglige arbejdsopgaver, særligt med en omhyggelighed i forhold til dokumentation og skriftlighed.
  • Har bil til rådighed, da offentlig transport ikke er optimalt i forhold til at kunne passe arbejdet.

Du bliver en del af Hjulsøgård Fonden, hvor vi:

  • Er en dynamisk organisation, hvor vi har et godt og engageret kollegialt fællesskab.
  • Anerkender vigtigheden af refleksion, gennemsigtighed og åbenhed omkring det, der kan være svært.
  • Får supervision og faglig sparring - og som psykolog deltager i autorisationsforløb, såfremt du ikke er autoriseret.
  • Sørger for at du får en grundig introduktion til dine nye arbejdsopgaver gennem en struktureret introduktionsproces samt løbende sparring og vidensdeling.

Om os:

Hjulsøgård Fonden har på nuværende tidspunkt ansvaret for misbrugsbehandlingen i fire fængsler og 14 arresthuse, der ligger på Fyn og i Midt- og Nordjylland. Vi har specialiseret os i at levere misbrugsbehandling til Kriminalforsorgen, og vi har tilpasset og udviklet vores behandlingsydelser gennem de sidste 18 år til Kriminalforsorgens institutioner.

Vi er lige nu godt 60 medarbejdere, og der er en ligelig fordeling mellem psykologer, psykoterapeuter og psykoterapeutstuderende. I Enner Mark Fængsel vil du blive en del af et team på 11 medarbejdere. Du kan læse mere om os og vores behandlingskoncept på vores hjemmeside: www.misbrugsbehandling.dk.

Løn og ansættelse:

  • Stillingen er 37 timer ugentligt med opstart snarest muligt.
  • Løn forhandles ud fra kvalifikationer og indenfor de givne rammer, vi har i forhold til vores kontrakt med Kriminalforsorgen.
  • Betingelse for ansættelse er, at du kan sikkerhedsgodkendes af Kriminalforsorgen.

Har du lyst til at være en del af vores team?

Så send en elektronisk ansøgning (max 1 side) samt CV og uddannelsesbevis på mail: job@hjulsoegaard.com.

Ansøgningen skal være os i hænde senest 8. Oktober 2023. mærk gerne mailen med overskriften “Enner Mark”. Vi afholder samtaler løbende.

Da vi overtager misbrugsbehandlingen i Sdr. Omme Fængsel har du desuden en unik mulighed for at høre mere om Hjulsøgård Fonden og misbrugsbehandling i et fængsel, da vi som et nyt tiltag afholder informationsaften. Fokus vil være på Sdr. Omme Fængsel, men du vil stadig have mulighed for at få et indblik i vores arbejde og få en uformel snak med en kommende kollega i Nr. Snede Fængsel, før du evt. søger.

Informationsaften 

torsdag d. 28. september 2023, kl. 19.00 - 21.00

Velling Koller Vej 4, 8654 Bryrup.

 

Tilmelding senest d. 25.09.2023 til job@hjulsoegaard.com - mærk gerne mailen med overskriften “Informationsmøde”.

Kontakt enten Enhedschef Christiane Jensen på telefon 5373 9713 eller direktør Kai Andersen på telefon 6171 3858 for spørgsmål til stillingen.

Mobiltelefoner er ikke tilladt i Kriminalforsorgens institutioner, så hvis vi ikke tager telefonen, så send en SMS, så ringer vi tilbage, når vi har mulighed og tid.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Hjulsøgård Fonden, Frodesdalsvej, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5912933

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet