Er du socialt eller psykisk sårbar og ønsker at se nye muligheder i dit liv? Har du brug for en snak om de udfordringer, du står overfor?
Din Indgang i Horsens Kommune tilbyder gratis og uforpligtende samtaler. Dedikerede vejledere står klar til at tale med dig om det der betyder mest for dig og hjælpe dig med at udforske dine muligheder for at nå dine drømme og mål.
Du behøver ikke booke en tid - kom bare forbi i vores åbningstid – så står vi klar til at tage godt imod dig. Du kan træffe os på Holmboes Allé 2a alle hverdage. Bor du uden for Horsens by har du nu også mulighed for at træffe os i Brædstrup og Hovedgård.
Hver torsdag kl.10-12 på Brædstrup Bibliotek - Niels Wongesvej 8, 8740 Brædstrup
Hver fredag kl.10-12 på Hovedgård Bibliotek - Stationsvej 4, 8732 Hovedgård
Du kan læse mere om tilbuddet her: horsens.dk/sundhed/handicapogpsykiatri/dinindgang-aabenvejledning, hvor du også finder Din Indgangs åbningstider i Horsens
Træd indenfor og tag det første skridt mod forandring!
Vi glæder os til at møde dig!