Mød Steen og Jesper fra Beringsslagteren i Horsens

Steen og Jesper havde kendt hinanden i en del år, inden de sammen slog dørene op til Beringsslagteren i 2002 (Foto: Privat)
Profilbillede
dato

I 21 år har Steen Friis Mortensen og Jesper Pedersen haft et tæt samarbejde i deres fælles slagterforretning. Læs hvordan, det hele startede her.

Steen og Jesper havde kendt hinanden i en del år, inden de sammen slog dørene op til Beringsslagteren i 2002, blandt andet gennem Løvbjerg i Horsens, hvor de tidligere har arbejdet sammen.

En nytårsaften besluttende de i fællesskab, at deres nytårsforsæt skulle være at åbne en slagterforretning sammen. Dét blev startskudet til Beringsslagteren, der sidste år kunne fejre 20-års jubilæum.

Ejerne Steen og Jesper er begge udlært slagtere; Jesper i Løvbjerg i Horsens og Steen hos en slagter i København. 

"Vi kender hinanden så godt efterhånden, og efter så mange år sammen, ved vi også ofte, hvad hinanden tænker," fortæller den ene ejer, Steen og tilføjer:

"Når man er to om butikken, betyder det også, at man kan holde fri med god samvittighed. Vi har et motto, der lyder på, at når vi går hjem, så siger vi altid 'god dag' til hinanden."

Sådan lyder Steen Friis Mortensen og Jesper Pedersens fælles rejse til jobbet som slagter-kollegaer. Et job som giver smil på læben, når de fortæller om slagterfaget og forretningen. 

“Nu har vi jo begge arbejdet som slagtere i mange år, men for mig er det særligt de morgener, man har og alle de gode kollegaer, som jeg elsker ved mit arbejde. Og så er det jo bare fedt, når man laver noget, som andre godt kan lide - det giver en særlig tilfredstillende," fortæller Steen.

Men hvad indebærer jobbet som slagter egentlig? Det spurgte vi Steen Friis Mortensen om.

"Vores hverdag starter typisk tidligt morgen ved en 5-6-tiden, hvor vi møder ind. Vi er typisk en tre-stykker, der møder ind fra morgenstunden, og så plejer vi som det første at sætte kaffe over, tale dagen igennem, tjekke vores montre og sætte skilte ud. Bagefter tjekker vi gerne vores mails igennem, imens kaffen indtages, laver dagens to-do-liste, hvorefter vi går i gang med typisk at få hakket kød igennem og slået op til montrene."

Butikken åbner kl. 9.00, og her er det ifølge Steen vigtigt, at butikken står knivskarp, så den både er repræsentabel og klar til at tage imod kunder.


Foto: Privat

Ildebrand lukkede forrentningen midlertidigt
I de år, Beringsslagteren har eksisteret, har der været et væld af oplevelser, men særligt ét minde står klart.

"Vi havde en ildebrand i forretningen i 2015, hvor vores køkken brændte. Vi blev meget nervøse for at skulle holde lukket, og om kunderne nu ville vende tilbage igen. Dengang var der netop en ny slagter, som var åbnet i byen, og så tænke vi 'åh nej, det er ikke særlige gunstige betingelser for os'. Men på dagen hvor vi så åbnede igen, der blev det en af de bedste dage, vi nogensinde har haft i slagterforretningen," fortæller Steen.

"Der kom mange folk ind i forretningen den dag, og fortalte, at de var meget glade for, at vi var åbnet igen. Og vi kunne også se, at flere af de produkter, vi laver, som man ikke kan købe andre steder, dem blev der solgt rigtig meget af denne dag - så det var fedt," afslutter Steen.

Du finder meget mere om Beringsslagteren på deres Facebookside eller hjemmeside.

Besøg Beringsslagteren på adressen: Vitus Berings Plads 8 i 8700 Horsens.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Beringsslagteren ApS

Seneste på facebook