BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Myndighedsrådgivere søges til Social Familieteam, Horsens Kommune
Vi søger to rådgivere, som har lyst til at være en del af vores afdeling. Om du er nyuddannet eller erfaren er ikke så vigtigt. Det vigtigste er at du har lyst til at gøre en forskel for børn og unge i Horsens Kommune.
Der er tale om faste stillinger på 37 timer. Begge stillinger fra d. 1. december 2023.
Hos os er myndighed et speciale, og vi har derfor et stort fokus på at hjælpe og støtte hinanden i dagligdagen, så myndighedsrådgiverne har de bedste vilkår for at udføre deres arbejde. Det kommer til udtryk ved en høj grad af understøttelse fra kollegerne, fagkoordinator, afdelingsleder og afdelingens jurist. Vi har en kultur, hvor vi er to på svære og komplicerede sager, så man aldrig står alene, og vi tilbyder muligheder for at kunne specialisere sig inden for forskellige opgaver, hvis man ønsker det.
Fleksible vilkår og høj faglighed:
Vi er en familievenlig arbejdsplads, som tilbyder meget fleksible vilkår. Der er mulighed for minimum 1-2 ugentligt hjemmearbejdsdag. Man tilrettelægger selv sin arbejdsdag og arbejdstid, under hensyntagen til afdelingens behov. Vi har en god fleks ordning, som sikrer gode muligheder for at kunne møde senere eller gå tidligere, så både arbejdsliv og privatliv kan hænge sammen.
Vi er ligeledes en social afdeling, der arrangerer sociale begivenheder som man kan deltage i hvis man har lyst; f.eks. at spise sammen og lignende. Med andre ord så er vi en afdeling, hvor det faglige niveau og det gode arbejdsmiljø er alfa og omega.
Om Familiecentret og Social Familieteam:
Familiecentret er organiseret i følgende afdelinger: Social Familieteam (hvor de ledige stillinger er forankret), Special Familieteam, Etnisk Familieteam, Familiebehandlingen, Familieplejen og Administrationen.
Social Familieteam, består af 25 myndighedsrådgivere, 1 administrativ medarbejder, 1½ fagkoordinator og en afdelingsleder. Som myndighedsrådgiver er man tilknyttet et eller flere skoledistrikter, hvorfra man som udgangspunkt vil modtage sine sager. Vi tror på et godt samarbejde med skoler og dagtilbud er en af nøglerne til godt socialt arbejde, og derfor inddrager vi også aktivt skolerne og dagtilbuddene når vi behandler underretninger fra dem. Som rådgiver sagsbehandler man i sager, som både indeholder råd og vejledning, § 11.3 forløb samt dag- og døgnforanstaltninger dog med en overvægt at lette sager. Det betyder også at man som udgangspunkt har familierne fra start til slut. Endelig vil man også indgå i vores vagtordning i arbejdstiden, hvor man skal handle på akutte underretninger.
Vi ved at det kan være svært at starte på en ny arbejdsplads, og derfor får man hos os tilknyttet en mentor, som er medansvarlig for sikre den gode oplæring. Vi har derudover et omfattende introduktionsprogram, der sikrer grundig oplæring i både opgaverne samt introduktion til de øvrige afdelinger.
Som område er vi i øjeblikket stærkt optaget af implementering af Barnets Lov herunder øget børneinddragelse, at vi i 2024 skifter fagsystem til DUBU samt tankerne omkring relationel velfærd og tættere borgerkontakt.
Vi tilbyder:
- Introprogram, hvor man får tilknyttet en mentor i begyndelsen af ansættelsen samt tæt sparring med faglig koordinator
- En høj grad af indflydelse og ansvar, og med stor mulighed for at bringe din faglighed i spil
- Et godt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og møder hinanden med accept og respekt.
- Tæt sparring og opfølgning med kolleger og fagkoordinator
- Ekstern supervision og ugentlige sagsmøder med mulighed for sparring med dygtige kolleger og fagkoordinator.
- Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
- Du ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø i afdelingen
- Du arbejder systematisk, struktureret og kan bevare overblikket i pressede situationer
- Du er god til både skriftlig og mundtlig formidling
- Børne- og straffeattest indhentes
- Tiltrædelse: 1. december 2023 eller snarest derefter
- Der er tale om to faste stillinger på 37 timer.
- Ansættelsessted: Horsens Rådhus - Chr. M. Østergaards Vej 4, 8700 Horsens.
- Løn og ansættelsesforhold: Ifølge gældende overenskomst
- Ansøgningsfrist: Tirsdag d. 24. oktober kl. 23.59.
- Ansættelsessamtaler: Fredag d. 27. oktober i tidsrummet 08.30-13.30. Samtalerne afholdes på Horsens Rådhus.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Horsens Kommune, Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5923565