BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger rådgivere til vores ukraineindsats og en prøvehandling forud for indførelsen af arbejdspligt for integrationsborgere. Så trives du i en stilling, hvor vi skal udvikle og afprøve forskellige indsatser? Har du en professionel værktøjskasse, og kan du skabe resultater? Så er det måske dig, der kan udfylde en nøglerolle for at få flygtninge i Horsens Kommune godt integreret.
Vi søger rådgivere til:
- To faste stillinger på 37 timer som myndighedsrådgiver for prøvehandlingen pr 1-5-2024
- Én fast stilling på 37 timer som myndighedsrådgiver for ukrainske flygtninge med ansættelse hurtigst muligt eller senest 1-5-2024
Jobbeskrivelse:
Prøvehandling: Til nytår indføres arbejdspligten for integrationsborgere. Jobcenter Horsens ønsker at igangsætte en prøvehandling forinden. I den forbindelse opnormerer vi medarbejderantallet. Vi etablerer et helt nyt team, hvor du vil få et lavt sagstal. Samtidig får du stor indflydelse på opgaveløsningen og indholdet af indsatserne. Din opgave vil blandt andet være at sammensætte en individuel jobplan for borgerne, således de bliver aktiveret mest muligt op til 37 timer. Målgruppen vil i første omgang omfatte job- og aktivitetsparate borgere fra Mellemøsten i S&H-program og på Overgangsydelse. Indsatsen kan blandt andet bestå af Horsens Kommunes egen vejledningsindsats, offentlige nytteindsats, private / offentlige virksomhedspraktikker og danskuddannelse. Du skal samarbejde tæt med vores virksomhedskonsulenter på området. Din opgave er at følge op på virksomhedspraktikker og nytteindsats. Du vil også skulle modtage nye flygtninge fra ovenstående lande.
Ukraineindsatsen: Du skal være myndighedsrådgiver for vores ukrainske flygtninge. Du skal således være med til at modtage borgerne, indrejse dem og planlægge indholdet af integrationsindsatsen. Vi har stor succes med at få ukrainerne i job, inden de får søgt ydelse. Vi har således ca. 90 % af vores jobparate ukrainere i job. Vi oplever, at ukrainerne er efterspurgt på arbejdsmarkedet, så derfor er samarbejdet med virksomhedskonsulenterne i højsædet. Samtidig er alle vores ukrainere i permanent bolig. Du bliver derfor en vigtig del af en meget succesfuld indsats, hvor det går stærkt. Til nytår bliver denne målgruppe også omfattet af reglerne om arbejdspligt, og du vil skulle varetage opgaver ift. alle flygtninge.
Fælles for alle stillinger gælder, at du:
- Har kendskab til beskæftigelsesområdet og gerne integrationsområdet
- Er uddannet socialrådgiver / socialformidler eller har erfaring med målgruppen
- Afholder og registrerer jobsamtaler
- Er borgernes koordinerende sagsbehandler og sikrer, at der arbejdes tværfagligt i sagen
- Støtter borgerne i at have en aktiv tilgang til egen tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder hjælp til CV og jobsøgning
- Samarbejder tæt med virksomhedskonsulenterne
- Er fleksibel og trives med at være på en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet
- Er vedholdende og nogle gange udfordrer borgerne på, hvad de tror, de kan magte
- Tror på, at der er en retning mod og en plads på arbejdsmarkedet for alle borgere
- Formår at skabe forandringer i borgernes liv i retning mod arbejdsmarkedet
- Er indstillet på, at arbejdsmarkedsparathed især skabes på arbejdsmarkedet
- Har fokus på progression og ressourcer frem for barrierer, og har fokus på borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet,
- Mestrer at skabe en rød tråd på tværs af indsatser
- Har kendskab til Fasit, Vitas og SBSYS eller lignende fagsystemer
Afdelingen
Afdelingen rummer også Rehabiliteringsteamet, Den Fremskudte Indsats (Ghetto-indsatsen), Aktivitetsparate over 30 år og Specialenheden for forebyggelse af kriminalitet. Vi er således ca. 35 dygtige og engagerede medarbejdere i afdelingen. Du vil naturligvis få et introduktionsprogram og en mentor tilknyttet i din oplæringsperiode. Du får et job med faglige og personlige udfordringer. Du har udstrakt kompetence og ansvar og får faglig sparring. Vi vægter det sociale højt i afdelingen – det skal være sjovt og rart at gå på arbejde.
Praktiske oplysninger
Flekstid i forhold til den normale daglige arbejdstid: Mandag - onsdag: 8.00-15.30, torsdag: 8.00-17.00 og fredag: 8:00-13.30. Der er mulighed for hjemmearbejde en gang om ugen. Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfristen er torsdag d. 21-3-2024. Vi afholder samtaler d. 25-3-2024. I ansøgningen skal du anføre, hvilken stilling du søger, din motivation for at søge stillingen samt beskrive dine kernekompetencer i forhold til stillingsbeskrivelsen.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Søren Madsen tlf. 2936 4366, eller faglig koordinator Berith Hansen tlf. 3054 5472.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Horsens Kommune, Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6008523