BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du se dig selv som en del af en organisation, hvor vi står sammen om at være ambitiøse, skaber sammenhæng for borgeren i deres behandlingsforløb og hvor vi har fokus på kontinuerlig udvikling af både den enkelte og teamet?
Så kig her!
Vi søger en ergoterapeut med erfaringer indenfor neurologien til en fuldtidsstilling fra d. 1.5.2024 eller efter nærmere aftale, til at varetage genoptræningen efter Sundhedslovens §140.
Den ergoterapeutiske gruppe består af 9 engagerede terapeuter der hver har specialiseret sig inden for deres faglige områder. Vi søger en ergoterapeut, der kan varetage trænings- og rehabiliterende opgaver indenfor det neurologiske område, da behovet for genoptræning på dette område er stigende.
Din faglige profil er vigtig men interessen for området endnu vigtigere. Vi er nemlig stolte over at yde behandling og genoptræning, som både udstråler en stort faglig knowhow og en medmenneskelig holistisk tilgang til den enkelte borger. Dette så borgeren føler sig både godt og effektivt behandlet i sit forløb og opnår størst mulig grad af funktionsevne i relation til sig selv, sit hjem, sin fritid og eventuelt beskæftigelse.
Du vil typisk modtage borgerne på vores træningsfaciliteter på Langmarksvej i Horsens, hvor du har gode træningsmuligheder, -udstyr og masser af god faglig sparring med dine kolleger at støtte dig op ad.
Du møder dagligt ind til glade hilsener og smil fra dine kolleger og mærker hurtigt, at der hersker en stemning af stort fagligt engagement og en vilje til at hjælpe hinanden og til at løse hverdagens udfordringer sammen.
Du interesserer dig for hvordan de kommunale tilbud er organiseret og du opsøger relevante samarbejdspartnere uden for afdelingen, så du kan understøtte sammenhæng i borgerens forløb.
Du er ansat som selvtilrettelægger og har en stor grad af handlefrihed. Det forventes at du kan handle selvstændigt og prioritere i en alsidig og spændende hverdag.
Ud over de 9 ergoterapeuter bliver du kollega med 18 fysioterapeuter og 1 hjælper. Hver måned ser vi i gennemsnit 200 nye borgere som henvises med en genoptræningsplan.
Du vil også samarbejde med studerende, da vi er klinisk uddannelsessted for ergo- og fysioterapeuter.
Du trives med en tillidsbaseret ledelsesstil, hvor dine synspunkter tæller.
Ansøgningsfrist den 31.03.2024
Der afholdes samtaler d. 09.04.2024
Stillingen forventes besat den 01.5.2024 eller efter nærmere aftale.
Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Du er selvtilrettelæggende.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Hvis du har yderligere spørgsmål, kan du kontakte daglig leder Jonas Nørgaard Gai på /tlf.nr. 21 25 09 28, eller ergoterapeut Marlene Thanning Helms på tlf. nr. 79 29 38 01
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Horsens Kommune, Langmarksvej 85 G, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6009016