Niels Voetmann Jepsen stiller op for Radikale Venstre

Profilbillede
dato

Blå bog

Niels Voetmann Jepsen er 45 år gammel og stiller op for Radikale Venstre. Han har boet i kommunen i 5 år og bor nuværende i Stensballe.

"Jeg er meget glad for at spille golf, og jeg følger med når AC Horsens og Man Utd spiller fodbold," fortæller kandidaten om sine fritidsinteresser.

Hvad betyder Horsens Kommune for dig?
"Jeg er vokset op lige nord for kommune grænsen, og jeg har altid haft en tæt tilknytning til området. Horsens er, hvor jeg har valgt at bo, og hvor mine børn vokser op og går i skole, og hvor min familie og jeg har vores liv og fritid."

Hvorfor stiller du op til kommunalvalg 2021?
"Den forandring jeg gerne vil skabe i Horsens byråd er, at jeg vil have en synlig grøn omstilling i Horsens. Vi kan ikke lade os stille tilfredse med at bare leve op til minimumskravene på området. Jeg tror på, at en kommunal-drevet grøn omstilling vil være med til at definere kommunen i mange år fremover. Kommunen og byrådet skal til hver en tid kunne fortælle, hvad vores CO2 regnskab er, og hvad vi vores plan er for det næste 5 år.

På den vækstrejse vi er på i Horsens, glemmer vi ofte naturen og det smukke heri. Jeg tillader mig at drømme om et blomstrende Horsens med god arkitektur og vækst sammen med naturen ikke til trods for naturen, som vi ser i dag.

Jeg tror på et bredt samarbejde henover midten i byrådet. De seneste par år har man, ligesom på landsplan, set en rød og blå blok i totterne på hinanden. Jeg tror på, at vi bedst opnår gode resultater ved samarbejde."

Hvad er dine politiske mærkesager?
"Jeg går op i klima og natur og ser det som min primære mærkesag, men jeg søger også indflydelse på byudviklingen, hvor vi simpelthen bygger for smagløst i øjeblikket. Jeg går op i at efterlade en flot og god by for mine børn, så de også har lyst til at bo i Horsens.

Generelt vil jeg også sige, at jeg går op i, at vi behandler alle mennesker fair og ordentligt.

Jeg går ærligt talt ikke meget op i, hvor der skal lægge en rundkørsel, eller om en udstykning skal lægge på den ene eller anden mark, men jeg går op i, at vi som kommunen tager os af de mennesker, som bor i kommunen, og at de aftaler vi laver med borgerne holdes, og at tilliden til kommunen er der. Vi kan ikke sige at Horsens er en kvalitets by at bo i, hvis vi er i tvivl om byrådet arbejdet for den fælles interesse. Det mener jeg er rejst tvivl om de seneste par år, og den tillid skal bringes tilbage - her tænker jeg specielt på nogle af de lokal plan sager, som har kørt de seneste år."

Hvad er det første, du vil gå i gang med, hvis du bliver valgt?
"Konkret vil jeg arbejde for en synlig grøn plan for Horsens kommune. Der er en plan under udarbejdelse allerede hos kommunen, men vi skal holdes ærlige i målene og arbejdet omkring den grønne omstilling."

Eventuelle politiske holdninger og meninger i dette portræt tilhører kandidaten og er derfor ikke et udtryk for redaktionens holdning og mening
Kilde: Niels Voetmann Jepsen