Nu ser vi frem til at spille badminton i HBK igen!

dato

Nyheden er fra Horsens Badminton Klub


VI håber, at alle HBKs medlemmer er friske og ved godt mod. Vi savner badminton, og alle glæder sig til at komme tilbage på klubbens indbydende baner.


I denne uge fremlagde regeringen sin genåbningsplan, og HBKs bestyrelse har efterfølgende holdt møde for at drøfte situationen for os.

Bestyrelsen ønsker at åbne op for klubben snarest muligt for alle medlemmer, og vi er indstillet på at forlænge sæsonen for alle frem til sommerferien. Vi vil finde den endelige form for dette, efterhånden som de nærmere retningslinjer klarlægges.


HBKs forskellige udvalg arbejder på højtryk for at lave en struktur, for at vi kan komme på badmintonbanerne igen, og de vil udsende mere specifik information til jer medlemmer.

Bestyrelsen takker for den store forståelse for situationen, som vi møder fra medlemmerne, og vi håber, at alle vil bakke os op i forsøget på at få en god afslutning på denne sæson, og ikke mindst når vi skal skabe en ny god sæson efter sommerferien. 

HBK vil komme stærkt tilbage efter Corona-nedlukningen!

Vi ønsker jer alle en god påske.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen i Horsens Badminton Klub

Christian Jakobsen, formand

Kilde: Horsens Badminton Klub