Økonomimedarbejder til projektstyring – deltid 30 timer pr. uge

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du god til økonomi og projekter, og vil du gerne bidrage til at vi fortsat kan udvikle uddannelsen af fremtidens landmænd? Så er det måske dig, vi mangler.

Om dig

Vi har brug for en dygtig, selvkørende økonomimedarbejder, der blandt andet kan styre regnskabssiden af vores projektportefølje. Du får i første omgang ansvar for:

  • Økonomistyring i alle projekter i projektafdelingen
  • Systemopbygning af tidsregistrering og økonomistyring
  • Samarbejde med projektafdelingen omkring driften af projekter, men ikke projektledelse
  • Drift af tidsregistrering for teknisk og administrativt personale
  • Andre opgaver, som matcher dine kompetencer


Og så bliver du bindeled mellem skolens bogholderi og projektafdelingen.

Du kan dit bogholderi til fingerspidserne, og du kan på egen hånd gennemskue de mange forskelligartede krav der er til registrering og afrapportering af projekter, hvor bevillingerne stammer fra forskellige typer af bevillingsgivere – f.eks. regionen, staten, private fonde, sponsorer og ikke mindst EU. Derfor ved du også, at projekters resultater ofte opgøres i andet end blot tal – og den del kan du også skabe overblik over.

Du har baggrund i økonomi, og vi er interesserede i, hvilke erfaringer du har opnået, som gør dig i stand til på egen hånd at overskue og systematisere komplicerede projekter.

Vi gætter på, at Excel er dit ”andet modersmål”, og du kommunikerer selvfølgelig også uhindret på engelsk i skrift og tale.

Om skolens projekter

Landbruget udvikler sig, og når vi som landbrugsskole vil give vores elever den bedst tænkelige landbrugsuddannelse og lederuddannelse, har vi også brug for konstant at udvikle skolen og dens forskellige tilbud. Det sker ofte i udviklingsprojekter, som bliver til i skolens projektafdeling i samspil med skolens undervisere og ledelse. Vi har god succes med at skaffe ekstern finansiering til vores mange projekter. Senest er vi blevet lead partner på et stort EU-projekt, som spænder fra Finland til Sicilien, og som vi er i gang med at starte op. I forvejen har vi en lang række af igangværende projekter.

Vi tilbyder:

  • et såvel fagligt som personligt udviklende og givende job med stor frihed til at planlægge dit eget arbejde og mulighed for indflydelse på den overordnede planlægning
  • et godt og dynamisk kollegialt miljø med andre 50 topengagerede medarbejdere, som besidder faglig stolthed og stærk fællesskabsfølelse
  • fast ansættelse på 30 timer pr. uge
  • attraktiv frokostordning
  • løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem HK og staten

Om Bygholm Landbrugsskole

Bygholm Landbrugsskole uddanner fremtidens landmænd, produktionsledere og agrarøkonomer. Vi er en solid og traditionsrig landbrugsskole med blik for både dansk landbrugs nutid og fremtid.

Læs alt om skolen her: www.bygholm.dk.

 

Ansøgningsfrist: torsdag den 22. februar 2024

Samtaler: mandag den 26. februar 2024

Ansættelse: den 1. april 2024

Send ansøgningen til Forstander Erik Kallehave Kristensen på info@bygholm.dk.

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

BYGHOLM LANDBRUGSSKOLE, Hattingvej, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5991284

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook