Østerhåbskolen søger en dansklærer til mellemtrinnet afd. Torsted

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at skabe læring, trivsel og personlig mestring for alle elever?
Ønsker du at blive en del af en ambitiøs skole med et kompetent personale?
Er du fagligt velfunderet, og har du lyst til at indgå i et tæt og forpligtende samarbejde med dine kollegaer?

Hvis du kan sige ja til ovenstående, er du måske vores nye kollega, vi har brug for med ansættelse 1. november 2023 eller hurtigst muligt herefter.

Ud over at have linjefag i dansk vil det være en fordel at have linjefag i idræt, historie eller kristendom. I skemaet er der også enkelte lektioner i billedkunst.

Vi har med stillingen brug for at få dækket ovenstående fag, men vi er derudover fleksible i forhold til at bringe andre fagfaglige kompetencer, som du måske har, i spil. Det vigtigste for os er nemlig at få ansat en lærer, der er fagligt kompetent og engageret til glæde for elevernes læring og trivsel.

Vi prioriterer samarbejdet i fagteam højt, og du vil derfor blive en del af nogle meget udviklingsorienterede og dynamiske professionelle læringsfællesskaber, der mødes kontinuerligt hen over skoleåret. Dette tætte samarbejde bidrager i høj grad til fælles planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisningen.
 
Der er klasse-/kontaktlæreropgaver forbundet med stillingen, hvor du vil komme til at dele klasselærerfunktionen med en god kollega.
 
Vi lægger vægt på:

  • at vores vision og værdier ”lever” i skolens hverdag blandt elever og voksne. Skolens værdier er udsyn, mestring, vedholdenhed og forpligtende fællesskaber
  • at være en udviklingsorienteret skole med stærke traditioner
  • at skabe rammer for progression i den enkelte elevs personlige, faglige og sociale mål
  • et tæt personalesamarbejde i team
  • i samarbejde med forældre at fastholde eleverne i at tage ansvar for sig selv og hinanden
  • at ledelsen er tæt på den pædagogiske praksis og understøtter denne
Vi forventer, at du:
  • har evner og vilje til at indgå i samarbejde om elevernes læring, trivsel og det 21. århundredes kompetencer
  • er fagligt velkvalificeret
  • er åben og ærlig med et positivt menneskesyn
  • har en grundlæggende anerkendende og empatisk tilgang i mødet med eleverne
  • er motiveret i forhold til at engagere dig i skolens udvikling
Østerhåbskolen har udviklet unikke og meget attraktive makermiljøer i både Torsted og Hatting, som står til rådighed i undervisningen og anvendes i alle fag.

Østerhåbskolen ligger i det sydlige Horsens. Vi arbejder afdelingsopdelt, og skolen har fire afdelinger. Afdelingerne i Torsted er delt i indskoling, mellemtrin og udskoling, og derudover er der indskoling og mellemtrin i afdelingen i Hatting.
Teamarbejdet er i fokus for at kunne løfte skolens opgave kvalificeret. Der arbejdes i alle teams kontinuerligt og med fastsatte mål for teamets arbejde. Vi er organiseret, så de enkelte team har stor fleksibilitet i forhold til at arbejde kvalificeret med kerneopgaven: elevernes læring og trivsel.

Alle skolens afdelinger ligger i et aktivt lokalområde med en engageret forældrekreds.
Skolen har ca. 1380 herlige elever og en SFO både i Hatting og Torsted med plads til ca. 500 børn. Skolens kompetente personalegruppe består af ca. 140 engagerede mennesker.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Såfremt ovenstående har vakt din interesse, er du meget velkommen til at kontakte en af nedenstående for uddybning af stillingsindhold:
  • Afdelingsleder mellemtrin Torsted: Tina Kammer på tlf. 29 24 14 39 eller tika@horsens.dk
  • Konstitueret skoleleder: Jesper Stensig Tange på tlf. 76 29 32 30 / 76291740 eller jsta@horsens.dk
Ansøgningsfrist: torsdag den 26. oktober 2023
Ansættelsessamtaler: mandag den 30. oktober 2023 kl. 8.00-11.00
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Horsens Kommune, Søndre Torstedvej 1, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5919817

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet