Østerhåbskolen søger en trivselsvejleder til vores indskoling i Torsted

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for det specialpædagogiske område og ser muligheder i at bringe viden herfra i spil i almenområdet?

Vil du være med til at skabe læring, trivsel og deltagelsesmuligheder for alle elever?
Ønsker du at blive en del af en ambitiøs skole med et kompetent personale?
Er du fagligt velfunderet, og har du lyst til at indgå i et tæt og forpligtende samarbejde med dine kollegaer?

Hvis du kan sige ja til ovenstående, er du måske vores nye kollega med ansættelse pr. 1. juni 2024. Der er tale om en stilling på fuld tid som trivselsvejleder.

Du vil blive en del af skolens trivselsteam og samarbejde tæt med dem og andre kolleger for at skabe endnu bedre deltagelsesmuligheder for alle børn i de fællesskaber, som de er og skal være en del af. Vi tror på, at børn gør det godt, hvis de kan, og vi forsøger at se børns adfærd og reaktioner som invitationer til at være nysgerrige på, hvad der ligger bag.

Du vil sammen med dine kolleger og de to afdelingsledere arbejde bredt i et forebyggende perspektiv, og du vil også være tæt på særlige indsatser omkring klasser og elever. Du skal kunne give vejledning og sparring til lærere og pædagoger i forhold til den pædagogiske praksis, børns trivsel og udvikling.

Du vil få din daglige gang i vores indskoling i Torsted, der i det daglige omtales som Flyveren. Her går der ca. 420 elever fra børnehaveklasse til og med 3. klasse, og der er fire spor på hver årgang.

Du vil sammen med afdelingslederne koordinere indsatser omkring enkelte elever og klasser.

Vi prioriterer samarbejdet på skolen højt. Det tætte samarbejde har stor værdi for kerneopgaven, og det er med til at skabe en følelse af, at alle elevers læring og trivsel er et fælles ansvar.

Vi lægger vægt på:

  • at vores vision og værdier ”lever” i skolens hverdag blandt elever og voksne. Skolens værdier er udsyn, mestring, vedholdenhed og forpligtende fællesskaber
  • at være en udviklingsorienteret skole med stærke traditioner
  • at skabe rammer for progression i den enkelte elevs personlige, faglige og sociale udvikling
  • et tæt personalesamarbejde i systematisk teamstruktur
  • i samarbejde med forældre at fastholde eleverne i at tage ansvar for sig selv og hinanden
  • at ledelsen er tæt på den pædagogiske praksis og understøtter denne.
Vi forventer, at du:
  • har en relevant uddannelse indenfor området og gerne specialpædagogisk erfaring
  • er åben og ærlig med et positivt menneskesyn
  • har en grundlæggende anerkendende og empatisk tilgang i mødet med eleverne
  • har evner og vilje til at indgå i samarbejde om elevernes læring og trivsel
  • er god til at bevare overblik og et helikopterperspektiv omkring indsatser
  • er motiveret i forhold til at engagere dig i skolens udvikling
  • kan se dig selv gå foran og være nysgerrig på de forskellige perspektiver omkring eleverne.
Østerhåbskolen ligger i det sydlige Horsens. Vi arbejder afdelingsopdelt, og skolen har fire afdelinger. Afdelingerne i Torsted er delt i indskoling, mellemtrin og udskoling, og derudover er der indskoling og mellemtrin i afdelingen i Hatting. Teamarbejdet er i fokus for at kunne løfte skolens opgave kvalificeret. Der arbejdes i alle teams kontinuerligt og med fastsatte mål for teamets arbejde. Vi er organiseret, så de enkelte team har stor fleksibilitet i forhold til at arbejde kvalificeret med kerneopgaven: elevernes læring og trivsel.

Alle skolens afdelinger ligger i et aktivt lokalområde med en engageret forældrekreds.
Skolen har ca. 1380 herlige elever og en SFO både i Hatting og Torsted med plads til ca. 500 børn. Skolens kompetente personalegruppe består af ca. 140 engagerede mennesker.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Du er meget velkommen til at kontakte en af nedenstående for uddybning af stillingsindhold, hvis stillingen har vakt din interesse:
  • Afdelingsleder Camilla Daugaard cad@horsens.dk   mobil 29 67 63 29
  • SFO-leder Maria Katholm mak@horsens.dk              mobil 26 34 48 76
  • Skoleleder Charlotte Kærsaa chkar@horsens.dk       mobil 40 32 94 45
Ansøgningsfrist: torsdag den 25. april 2024
Ansættelsessamtaler: mandag den 29. april 2024 fra kl. 14.00-16.30

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Horsens Kommune, Søndre Torstedvej 1, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6024163

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet