Østerhåbskolen søger lærer eller pædagog til mellemform

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for det specialpædagogiske område, og har du stærke relationelle kompetencer?
Ønsker du at blive en del af en ambitiøs skole med et kompetent personale?
Er du fagligt velfunderet, og har du lyst til at indgå i et tæt og forpligtende samarbejde med dine kollegaer?

Hvis du kan sige ja til ovenstående, er du måske vores nye kollega på Østerhåbskolen med ansættelse hurtigst muligt.
Der er tale om en midlertidig stilling frem til 30. juni 2024 med mulighed for eventuel efterfølgende forlængelse eller fastansættelse.

Stillingen indeholder 15 lektioner som en del af bemandingen i mellemformen. Hvad der derudover skal indgå i stillingen, vil afhænge af dine øvrige kompetencer. Af samme årsag vil vi også være fleksible i forhold til ansættelsesgrad og er åbne for både deltids- og fuldtidsansættelse.

Vi har på skolen omorganiseret os i forhold til den almene trivselsvejledning samt i vores mellemform, og derfor mangler vi en lærer eller pædagog, der kan indgå i teamet med to andre kollegaer om opgaven i mellemformen. I mellemformen er der primært elever fra 5.-9. klasse, der af forskellige årsager og i forskelligt omfang er en del af mellemformen. Det er en blandet elevgruppe, hvor nogle af dem har ADHD, autisme eller angst. Der er ikke tale om elever med udadreagerende adfærd.

Den pædagogiske opgave er todelt, således eleverne både understøttes fagligt, personligt og socialt i mellemformen, samtidig med at der løbende og ud fra den enkelte elevs nærmeste udviklingszone skabes sammenhænge til almenklasserne.

Vi lægger vægt på:

  • at vores vision og værdier ”lever” i skolens hverdag blandt elever og voksne; skolens værdier er udsyn, mestring, vedholdenhed og forpligtende fællesskaber
  • at vi møder alle elever med positive forventninger.
  • at være en udviklingsorienteret skole med stærke traditioner
  • et tæt personalesamarbejde i team
  • at ledelsen er tæt på den pædagogiske praksis og understøtter denne
Vi forventer, at du:
  • er uddannet lærer eller pædagog med erfaring eller uddannelse inden for det specialpædagogiske område. Derudover ser vi gerne, at du har erfaring fra arbejde i folkeskolen.
  • at du har stærke relationelle kompetencer
  • er åben og ærlig med et positivt menneskesyn
  • har en grundlæggende anerkendende og empatisk tilgang i mødet med eleverne
  • har evner og vilje til at indgå i samarbejde om elevernes læring, trivsel og personlige mestring
  • har nemt ved at skabe overblik og struktur og samtidig være fleksibel og omstillingsparat, hvis dagen ikke udvikler sig som forventet.
  • har en rolig og tålmodig tilgang til mødet med eleverne.
Østerhåbskolen ligger i det sydlige Horsens. Vi arbejder afdelingsopdelt, og skolen har fire afdelinger. Afdelingerne i Torsted er delt i indskoling, mellemtrin og udskoling, og derudover er der indskoling og mellemtrin på afdelingen i Hatting. Mellemformen er i Torsted.

Alle skolens afdelinger ligger i et aktivt lokalområde med en engageret forældrekreds.
Skolen har ca. 1380 herlige elever og en SFO både i Hatting og Torsted med plads til ca. 500 børn. Skolens kompetente personalegruppe består af ca. 140 engagerede mennesker.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Såfremt ovenstående har vakt din interesse, er du meget velkommen til at kontakte undertegnede for uddybning af stillingsopslag:
Konstitueret skoleleder Jesper Tange: tlf. 20 55 42 06 eller jsta@horsens.dk

Ansøgningsfrist: onsdag den 18. oktober 2023
Ansættelsessamtaler: Der afvikles samtaler løbende

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Horsens Kommune, Søndre Torstedvej 1, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5918993

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet