Orienteringsløbere skabte farlige situationer

Foto: Canva. Mange af løberne var bl.a. fra Norge og Finland
Profilbillede
dato

Mandag d. 11. april var der ekstra fart over feltet i Horsens.

Her var en stor flok orienteringsløbere nemlig på jagt efter opstillede poster – dette blev til både gene og fare for flere af byens borgere, der befandt sig i dette område.

Løbere fra hele Europa har planer om stop i flere danske storbyer – det blev også til et stop i Horsens, hvor 125 orienteringsløbere med høj fart indtog midtbyen.

Bag arrangementet er bl.a. BWS Computers, der havde inviteret orienteringsløbere fra store dele af verden.

Mange af mandagens løbere var bl.a. fra Norge og Finland.

Dagens løb var et led i træningen til verdensmesterskaberne i by-orienteringsløb, der bl.a. finder sted i Vejle, Fredericia og Kolding. 

Var ved at vælte borgere omkuld

Det orienteringsløb, som mange Horsens-borgere så udfoldet for sig i mandags, er træning til World Orienteering Denmark 2022. 

”Det er helt fint, at de bruger byen, men der er behov for at forventningsafstemme inden,” udtaler City Manager i City Horsens, Michael Kongsmark til Horsens Folkeblad.

Der var forud for løbet indhentet tilladelser om bevægelse på visse private områder – det var dog langt fra alle, der var informeret om løbernes komme.

Ved lignende fremtidige events er der således behov for bedre kommunikation til rette instanser, så ingen oplever gener, som denne gang, hvor altså flere borgere var ved at blive væltet omkuld af de mange løbere.

Kilde: Horsens Folkeblad

Seneste på facebook