Overlegen sejr til Horsens HKs U15-piger

Foto: U15 piger 1. division: Horsens HK – Silkeborg Voel: 26-19.
dato

Efter en tæt affære i det første opgør mod Silkeborg-Voel, så var der tirsdag aften forventning om endnu et nervepirrende opgør, da Horsens HKs U15 piger i 1. division spillede returkamp i Dagnæshallen. Men sådan skulle det ikke gå.

Af: Helle Nørby

Horsens-pigerne var nemlig klar fra start og endnu engang banede et helt fantastisk forsvarsspil vejen til sejr. Silkeborg-pigerne var nærmest rådvilde i første halvleg og kom kun til meget få kvalificerede afslutninger. Og samtidig genererede fine kombinationer og træfsikre Horsens-piger mål i den anden ende. Det betød en pauseføring på 12-4.

Efter pausen var føringen hurtigt på 10 mål, men selvom der gik lidt grus i angrebsmaskineriet i løbet af de sidste 20 minutter, fordi Silkeborg-Voel pressede på og kæmpede for at ændre kampbilledet, så blev der aldrig tvivl om kampens udfald. Det endte med en overlegen sejr på 26-19 til Horsens HK.

Der var vist ingen, der havde regnet med, at det skulle blive sådan en type kamp. Det er jo helt vildt, at vi kan holde Silkeborg-Voel på kun 4 scoringer i første halvleg. Det har de vist aldrig prøvet før”, udtaler trænerteamets Bo Vesterholm.

Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.
Opslag fra vores lokale erhvervAnnoncørbetalt indhold
Boliger til salg i Horsens

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER AF DIN BOLIG

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER

Adresse
Dine oplysninger deles med op til tre lokale ejendomsmæglere, som efterfølgende vil kontakte dig vedr. salgsvurdering.

Seneste på facebook