BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi oplever stor efterspørgsel på vores ekspertise og omsorg, og derfor søger vi nu 2 nye pædagoger til 2 faste fuldtidsstillinger. Borgmesterbakken er et socialpædagogisk akut børne- og ungehjem i Horsens for børn og unge i alderen 0-18 år med behov for akut, kortere eller længerevarende anbringelse. Vi har plads til 14 børn og unge, og p.t. har vi 14 boende i alderen 1-18 år.
Vores hus er en stor ældre murstensvilla, som vi har indrettet på en måde, der skaber en hyggelig og hjemlig atmosfære. Her tilbyder vi børnene og de unge en tryg og stabil hverdag i relation til tryghedsskabende og tillidsvækkende voksne, der er tydelige og nærværende.
Vi tager altid udgangspunkt i de enkelte børn og unge. Det betyder, at det er forskelligt, hvordan vi arbejder med den enkelte, og at vi altid leder efter den enkeltes særlige ressourcer, udfordringer og behov. Samtidig har vi fokus på at fastholde de ting, der allerede fungerer, f.eks. venskaber, skolegang, fritidsaktiviteter og kontakt til familie.
Den faglige opgave hos os består derfor i at skabe et genkendeligt, omsorgsfuldt, trygt og udviklende miljø for de børn og unge, som er anbragt på børne- og ungehjemmet Borgmesterbakken.
Om dig
Vi søger dig, som er uddannet pædagog, og som har erfaring med arbejdet med udsatte børn og unge. Du formår at være tydelig på en omsorgsfuld måde, og du har kendskab til og gerne erfaring med at arbejde omkring døgnanbringelse i forhold til børn og unge. Du kan udvise ro og stabilitet i pressede situationer, kan holde fokus på kerneopgaverne samt være rolig og bevare overblikket i mødet med det traumatiserede barn.
Du kan arbejde systematisk og målrettet med det pædagogiske arbejde, du har erfaring med skriftlig dokumentation, og du er holdspiller og loyal over for fælles beslutninger. Du kan indgå i tværfagligt samarbejde omkring børnene/de unge, og du er positiv og respektfuld i forhold til både kolleger og samarbejdspartnere.
Personalet er rollemodel for børn og unge. Derfor vægter vi, at du kan:
- håndtere at være i et til tider hektisk miljø.
- være fleksibel og omstillingsparat.
- have gode skriftlige evner i forhold til dokumentationsarbejde.
- handle selvstændigt ud fra Borgmesterbakkens værdier og normer.
Vi tilbyder
Som vores nye kollega vil du møde en gruppe engagerede og kompetente kolleger, som er optaget af at skabe en god og tryg hverdag for børnene og de unge. Vi har et internt samarbejde, som er præget af respekt, anerkendelse og humor, og vi vægter en stærk faglighed og fokus på faglig udvikling. F.eks. har vi 8 dage årligt med intern uddannelse samt supervision med en ekstern psykolog. Vi arbejder udelukkende ud fra evidensbaserede metoder og er bl.a. inspirerede af den psykodynamiske tilgang.
Vores værdier – respekt, ejerskab, åbenhed og fællesskab – er en integreret del af alt, hvad vi foretager os. Dét, mener vi, er den bagvedliggende årsag til den særlige stemning af hjemlighed, som man mærker på Borgmesterbakken. På vores hjemmeside kan du læse mere om, hvordan vi omsætter vores værdier.
Vi er hele tiden optagede af løbende at udvikle vores tilbud fleksibelt, så det passer til målgruppen samt til de typer af indsatser, som kommunerne efterspørger. Dette indbefatter et fokus på løbende udvikling af den pædagogiske indsats og ligeledes udvikling af nye indsatser og ydelser, som du også skal have lyst til at indgå i.
Som vores nye kollega tilbyder vi dig derfor at blive en del af en velfungerende og udviklingsorienteret organisation med masser af spændende opgaver og en afvekslende hverdag.
Det praktiske
- Ansøgninger sendes via vores portal, hvor du kan uploade en motiveret ansøgning, CV og diverse bilag.
- Stillingerne er på 37 timer/uge med skiftende arbejdstider dag og aften samt hver anden eller tredje weekend.
- Der vil blive indhentet straffeattest og børneattest, ligesom der skal fremvises kørekort.
- Vi har overenskomst med SL, og man indplaceres via den lønramme.
- Der vil blive afholdt løbende samtaler, og der er en deadline sidst i aug. måned 2024.
- Spørgsmål vedr. stillingens indhold kan rettes til forstander Henrik Pedersen på tlf. 44 45 15 25 eller 26 85 15 87.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Jysk Børneforsorg/Fredehjem, Bethesdavej , 8200 Aarhus N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6059700