Vil du være en del af et hurtigt voksende vikarbureau med høj energi, stærkt sammenhold og masser af menneskelig kontakt? Så er det måske dig, vi leder efter hos BECH Personale.
Vi søger en engageret personalekonsulent til vores afdeling i Horsens, som har lyst til at arbejde med rekruttering, koordinering, kundeservice og relationsskabelse i en branche med højt tempo og stor variation.
Hvem er vi?
BECH Personale er et ungt, ambitiøst og familieejet vikar- og rekrutteringsbureau med speciale inden for lager, industri, byg og metal. Vi hjælper virksomheder med både vikariater, faste rekrutteringer og try & hire-løsninger.
Hos os bliver du en del af en virksomhed i stærk udvikling, hvor der ikke er langt fra idé til handling. Vi har en flad organisation, højt til loftet og en kultur, hvor gode idéer altid er velkomne - uanset titel eller erfaring.
Vi tror på, at stærke resultater skabes gennem godt samarbejde, god energi og et arbejdsmiljø, hvor man glæder sig til at møde ind. Derfor prioriterer vi fællesskab højt med sociale arrangementer, personaleforening, sparring på tværs af afdelinger og masser af humor i hverdagen.
Du bliver en del af et tæt team, hvor man hjælper hinanden og løfter i flok. Netop samarbejde og hjælpsomhed er nogle af virksomhedens stærkeste værdier.
Dine arbejdsopgaver
Screening af CV’er og ansøgninger
Indkaldelse og afholdelse af informationsmøder og jobsamtaler
Oprettelse af vagter og vikarer i vores IT-system
Besvarelse af kunde- og vikarhenvendelser
Matching af vikarer til vikariater og try & hire-forløb
Udarbejdelse af jobannoncer
Vagttelefon enkelte gange om måneden.
Hvem er du?
Vi vægter personlighed, energi og motivation højere end erfaring.
Vi forestiller os, at du:
Trives med både administrative opgaver og menneskelig kontakt
Er serviceminded og motiveres af at skabe gode oplevelser
Har stærke kommunikationsevner og kan skabe relationer hurtigt
Arbejder struktureret og bevarer overblikket i en travl hverdag
Har lyst til at udvikle dig sammen med en virksomhed i vækst
Er udadvendt og ikke er bange for at tale engelsk i hverdagen
Bidrager positivt til fællesskabet og den gode stemning på kontoret.
Vi tilbyder
En arbejdsplads med højt til loftet og stærkt sammenhold
Et ungt og ambitiøst team med god energi i hverdagen
Flad organisation med korte beslutningsveje
Mulighed for at præge din egen rolle og komme med idéer
Sociale arrangementer og aktiv personaleforening
Et arbejdsmiljø, hvor samarbejde og humor vægtes højt
Gode udviklingsmuligheder i en virksomhed i vækst.
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og CV til betina@bechpersonale.dk - vi afholder samtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig!
BECH Personale
Horsens
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Bech Personale ApS, Kongensgade, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-07-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/a4b73fa2-e5d5-4404-bd4a-ec6c0f2a28c4