Pleidrup og Gemmer viste vejen for ubesejrede FC Horsens

FC Horsens Serie 1 Kvinder (Foto: Torsten Cargnelli)
Profilbillede
dato

Designa Arena lagde mandag kl. 18:30 græs til Kvinde Serie 1-opgøret mellem FC Horsens og Aarhus 1900. Her formåede hjemmeholdet fra FC Horsens at sende Aarhus 1900 hjem med et 5-1-nederlag.

FC Horsens-holdlederen, Torsten Cargnelli, var meget tilfreds da han udtalte sig til VORES By Horsens efter kampen.

- Sejren giver nogle rigtig gode perspektiver for sæsonen med 3 kampe og 3 sejre. Samtidig glæder det os utrolig meget, at vi bliver ved at bygge på spillemæssigt og trupmæssigt, hvor de nytilkomne spillere passer utroligt godt ind.

- Vi er bl.a. enormt stolte over, at kunne byde Anna Svenning og Anna Burgdorf Madsen velkommen tilbage i klubben i dag. De har begge spillet i klubben, da de var yngre og senest i en årrække været en del af talenthold på ungdomssiden i Kolding og Aarhus, fortæller Torsten Cargnelli, og uddyber, hvad der lykkes.

- Der bliver spillet en god gang fodbold med gode kombinationer og til tider et godt flow. Vi får skabt en del chancer på gode gennembrud både centralt og på kanterne.

Torsten Cargnelli havde også ekstra roser klar, da særligt to spillede gjorde sig ekstra bemærket.

- Rikke Pleidrup leverer et rigtig flot indhop i sin første kamp for holdet. Desuden kan man ikke komme udenom Julie Gemmer, der banker fire mål i kassen, men ellers igen igen en rigtig god indsats af hele holdet.

På lørdag den 10. september skal FC Horsens møde Hedensted IF. Kampen fløjtes i gang klokken 13:00 på Hedensted Stadion.

Kampens resultat: 5-1 til FC Horsens
Række: Kvinder Serie 1

Mål
17'1-0Julie Gemmer
27'2-0Julie Gemmer
32'2-1Ukendt
48'3-1Julie Gemmer
59'4-1Anna Svenning
62'5-1Julie Gemmer
Kilde: Holdleder Torsten Cargnelli, FC Horsens - Kvinder Serie 1

Seneste på facebook