AC Horsens’ reserver bød mandag eftermiddag ulvene fra Midtjyllands reserver velkommen på CASA Arena Horsens. Det blev til en regulær afklapsning af ulvene. der blev sendt hjem til Herning med et 4-1 nederlag.
Det var et Horsens-reservehold, der var i hopla, da FC Midtjyllands reserver gæstede CASA Arena Horsens. Jannik Pohl var tilbage for reservene, men havde ikke den store indflydelse på kampens forløb.
Horsens’ Muamer Brajanac startede – hvad der endte med at være en magisk optræden af den tidligere u19-landsholdsspiller – som lyn og torden. Efter tre minutter fremtvang han et straffespark, som Aron Sigurdarson glædeligt sparkede i kassen til 1-0.
Det skulle dog ikke være helt let, da Midtjyderne reducerede til 1-1 efter 22 minutters spil efter et hovedstød.
AC Horsens’ reservehold gav dog ikke op efter den lille mavepuster, og kort før pausen spillede Siguardarson bolden til Brajanac som var fri i højre side af banen, hvorefter han sendte et lavt indlæg ind i feltet, som keeperen lige akkurat ikke kunne få gelejdet væk, så stop Tonny Brochmann klar til at eksekvere indlægget til pausestillingen 2-1.
Der skulle ikke gå lang tid efter pausen, før Brajanac var på fare igen. Efter godt spil fandt han Sigurdason inde i målfeltet, der udnyttede de fine takter fra Brajanac til stillingen 3-1 til de gule.
Sidste bemærkelsesværdige øjeblik i kampen faldt i det 77. minut. Tidligere FCM-spiller og U19-talentet Angelo Nehmé tryllede med bolden og hypnotiserede FCM forsvaret og skød bolden i netmaskerne til 4-1.
Horsens trup til kampen mod FC Midtjylland:
Bobjerg, Wagner, Ludwig, Stagaard, Hansen (Kirkel, 46.), Brochmann (Gaarde, 75.), Hlynsson (Rosenberg, 80.), Frantsen, Brajanac, Pohl (Taranis, 46.), Sigurdarson (Nehmé, 67)