RealMæglerne Horsens – Henning Reinholdt ApS: Vi vil være den lokale ejendomsmægler

Foto: Teamet hos Realmæglerne - Henning Reinholdt ApS.
Profilbillede
dato

Henning Reinholdt har en helt klar filosofi om, hvordan man sælger ejendomme i Horsens.

Og den 64-årige indfødte horsensianer ved lidt om, hvad han snakker om.
Med mere end 15 år bag sig i branchen og konstant vækst gennem de sidste ti år, er CV’et i orden.

”Vi vil være den lokale ejendomsmægler med et suverænt lokalkendskab, der kender byen ud og ind,” forklarer Henning Reinholdt.

Det betyder også, at de hos RealMæglerne på Allegade i Horsens sætter en ære i at komme hele vejen rundt om hvert eneste salg.
I fællesskab diskuterer de alle salg igennem og finder sammen frem til en strategi for, hvordan de bedst fremmer salget.

”4-8 øjne er bedre end to. Som ejendomsmægler kan må også have en dag, hvor man ikke er helt på toppen og der sikrer vi i fællesskab, at salget alligevel afvikles optimalt.”

Det handler også om, at kunderne skal behandles ordentligt.

”Du skal behandle dine kunder sådan, at du kan handle med dem mere end én gang. Det lærte jeg af min far for mange år siden,” siger Henning Reinholdt.

Det er godt købmandskab og det er de værdier, som han ligger til grund for hele sin virksomhed. Og de værdier omfatter ikke mindst ærlighed.

”Det betyder blandt andet, at vi husker at ringe tilbage til kunderne, når vi lover det. Det betyder også, at hvis huset roder, når vi er på en fremvisning, så skal vi sige det. Men vi skal selvfølgeligt sige det på en pæn måde,” understreger Henning Reinholdt.

Godt købmandskab betyder også at gå til opgaverne og kunderne med ydmyghed og respekt.

”Vi skal huske, at når kunden sætter et hus til salg og afleverer nøglen til os, så det den største tillid, du kan udvise.
Det skal vi være ydmyge overfor og respektere,” siger Henning Reinholdt.


Foto: Forretningen på Allegade

Henning Reinholdt er overbevist om, at branchens fremtid skal være langt mere grøn.
Det betyder, at man generelt i butikken skal være mere bevidst om at bruge genbrugspapir og være bevidst om butikkens CO2-profil.
Samtidig stiller det også krav til mæglerne.

”Vi ser det på rundvisningerne. Energiforbruget er noget af det, som kunderne spørger aktivt ind til.
Det betyder også, at vi skal være inde i energien,” forklarer Henning Reinholdt. 

“Der stilles krav til de ansatte hos os, men det skal være sjovt og rart på en arbejdsplads. Det er i hvert fald min klare overbevisning.”

”Hvis du ikke er i stand til at grine 25 gange om dagen, så skal du finde et andet sted at arbejde.
Det betyder ikke, at vi ikke tager arbejdet seriøst, men jeg mener, at det er helt essentielt, at det er sjovt at gå på arbejde.”

Det er også noget af det, der driver Henning Reinholdt personligt. 

”Jeg burde måske tænke på at trække mig tilbage, men sådan er jeg bare ikke indrettet. Jeg elsker at se ting, der lykkes, store smil og i det hele taget det gode købmandskab. Jeg vil gerne plante nogle idéer og se dem ført ud i livet.”

Se, hvilke boliger, der er til salg eller book en vurdering her.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Henning Reinholdt // Realmæglerne Horsens

Seneste på facebook