Region Midtjylland: Sygeplejerske til Ortopædkirurgisk sengeafsnit på Regionshospitalet Horsens

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at arbejde med i et ortopædkirurgisk sengeafsnit med engagerede og dygtige kolleger, så har du chancen nu!

Vi søger en sygeplejerske til fast stilling på Ortopædkirurgisk sengeafsnit. Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer/uge eller efter aftale. Ansættelse fra 1.10 eller efter aftale. 

Ortopædkirurgien varetager pleje og behandling af patienter med akutte og elektive patientforløb. Det ortopædkirurgiske speciale dækker håndkirurgi, skulder/albuekirurgi, fod/ankelkirurgi, hofte- og knæ og amputationer. 
Vi har en omskiftelig hverdag med mange spændende patientforløb. 

Sengeafsnittet er normeret til 28 sengepladser og er beliggende på 4. etage i helt nye lokaler med en fantastisk udsigt. 
Vi er ca. 45 medarbejdere. Tre specialeansvarlige sygeplejersker, tre kliniske koordinatorer og 2 oversygeplejersker. Vi har et tæt samarbejde med klinisk diætist, fysio- og ergoterapeuter, lægesekretærer og serviceassistenter samt læger.

Vi kan tilbyde:

  • Tre velfungerende sygeplejeteams. 
  • Velstruktureret kompetenceudviklende undervisningsprogram 
  • Ugentlige refleksionsseancer for at styrke klinisk beslutningstagen og faglig udvikling. 
  • Vi vægter, at arbejdsliv og privatliv harmonerer 
  • Vi vægter et godt psykisk som fysisk arbejdsmiljø
  • Vi sætter pris på ordentlighed og tillid som en grundværdi
  • Vi vægter humor og socialt samvær 
  • Oplæring ud fra faglige kvalifikationer og kompetencer 
  • Individuelt tilpasset introduktionsprogram og introduktionsforløb sammen med vores introduktionsansvarlige sygeplejerske. 

Vi ønsker en ny kollega som:

  • Har gode kommunikative kompetencer
  • Har et fagligt engagement, er handlekraftig og har overblik
  • Er interesseret i udvikling af dine kompetencer. 
  • Gode samarbejdsevner som kan indgå i tværfaglige samarbejdsrelationer. 
  • Vil bidrage til den gode stemning i afdelingen.
  • Har gode IT-kundskaber og kan anvende elektronisk patientjournal

Arbejdstilrettelæggelsen er med fast weekendrul med vagt hver 3. weekend. Vi tilstræber, at kunne give mulighed for enten dag-aften eller dag-nat. Du skal forvente at arbejde ca. 7-8 aftenvagter på 4 uger eller ca. 6 nattevagter på 4 uger. Er du til fast aftenvagt eller nattevagt kan dette også efterkommes. 

Har dette fanget din opmærksomhed hører vi gerne fra dig. 
Du er meget velkommen til at kontakte os og få en rundvisning i afdelingen.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske Dorthe Sandholdt Kristiansen telefon: 7842 7275 eller oversygeplejerske Jane Holm, telefon: 7842 7245 

Se i øvrigt afdelings hjemmeside på: www.regionshospitalet-horsens.dk/afdelinger/ortopaedkirurgi/

Ansøgningsfrist 
Ansøgningen sendes elektronisk via nedenstående link senest den 8.9 kl.12. 

Ansættelsessamtale
Samtaler afholdes løbende. 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Sundvej 30, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/sygeplejerske-til-ortopaedkirurgisk-sengeafsnit-pa-regionshospitalet-horsens/fnuaa3/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5896576

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet