BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi styrker behandlingstilbuddet i Regionspsykiatrien Horsens, når vi i september 2024 åbner det helt nye sengeafsnit O3.
Du vil få en alsidig hverdag med forskellige arbejdsopgaver for et skærmet afsnit med 12 sengepladser heraf 2 langtidspladser. Inden åbningen vil du sammen med de øvrige ansatte på O3 få indflydelse på opstartsfasen, den løbende udvikling af behandlingsindsatsen og få mulighed for at præge din rolle i teamet. Frem mod opstart af afsnittet i september vil der være et introduktionsprogram, og du får tid til at sætte dig ind i dine arbejdsopgaver.
Du vil indgå i et team af lægesekretærer i Regionspsykiatrien Horsens, og I vil have fælles opgaver og rig mulighed for sparring. Derudover vil du kunne få sparring med erfarne vagtplanlæggere fra naboafsnittene.
Hvad bliver du en del af i Regionspsykiatrien Horsens?
Vi er en afdeling med ambitiøse og dygtige medarbejdere, der er optaget af samarbejdet om kerneopgaven. Vi har en stærk kvalitetsorganisation, hvor vi arbejder systematisk med udvikling af alle dele af vores behandlingstilbud gennem videndeling, sparring og bevidste kulturændrende tiltag.
Dine arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver er fordelt mellem opgaverne som lægesekretær og udarbejdelse af vagtplan for O3.
Opgaver som lægesekretær:
- patientrelaterede opgaver i EPJ fra henvisningen ankommer, til epikrisen skrives
- skriveopgaver i EPJ
- kontakt til patienter og pårørende
- booking
- korrespondancebreve
- henvisninger
- registreringsopgaver
- erklæringer og attester
- fejlretninger i EPJ
- deltage i oplæring af sekretærelever/studerende
- afløsning i receptionen
Opgaver som vagtplanlægger:
- vagtplanlægning for personale i døgndækket sengeafsnit
- kontakt til personalet i forhold til dækning og ændring af vagter
- samarbejde med vikarbureau om dækning af vagter ved fravær
- fortolkning og omsætning af regler fra overenskomster, så vagtplanen overholder gældende arbejdstidsregler
- langtidsplanlægning bl.a. udarbejdelse af ferieplaner
- overblik over medarbejdernes normtid, afspadsering, ferie- og sygefraværsdage
- koordinering af introduktion for nyansatte
Vi forventer at du:
- er uddannet lægesekretær gerne med erfaring med Midt-EPJ
- kan arbejde selvstændigt
- er fleksibel og omstillingsparat i det daglige arbejde
- er professionel og serviceminded i mødet med patienter, pårørende, interne og eksterne samarbejdspartnere
- har flair for planlægning og med grundighed og overblik får vagtplanen til at gå op, samtidig med at regler mv. følges
- forstår at balancere hensynet til medarbejderen og arbejdspladsen
Ansættelsesvilkår og løn
Stillingen er en fast stilling som udgangspunkt på 37 timer.
Attester
Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelse.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte oversygeplejerske Thomas Brodersen tlf. 4241 4757, hvis du har brug for yderligere information om stillingen.
Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 26.05.24.
Samtaler forventes afholdt den 28.05.24.
Om Regionspsykiatrien Horsens
I Regionspsykiatrien Horsens udreder og behandler vi patienter med alle former for psykiatriske lidelser. Vi er specialeopdelt i 2 klinikker, mens vores 2 (snart 3) sengeafsnit har en bred vifte af alle patientkategorier. Derudover har vi Psykiatrisk Akutenhed med visiterende og udgående funktioner.
Regionspsykiatrien Horsens (RPH) har ca. 240 medarbejdere og er beliggende ved Hospitalsenheden Horsens med satellitter i Skanderborg og Odder. RPH varetager den regionale voksenpsykiatriske behandling af borgere i kommunerne Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder - i alt ca. 223.000 indbyggere.
Du kan læse mere om vores afdeling her.
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Sundvej, 30, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6048140