Rengøringsafdelingen søger en rengøringsleder til distrikt 2

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Rengøringsafdelingen er en del af Service og Beredskab, som er en spændende organisation under løbende udvikling og en arbejdsplads, hvor tingene går stærkt. Der er i alt 9 afdelinger i Service og Beredskab: Park, Vej og Anlæg, Kørsels- og busafdeling, samt Hjælpemiddeldepot, Affald og Genbrug, Administration, Endelavefærgen, Værksted, Lager og Pladser, Operativ afdeling og Rengøringsafdelingen. Vi holder til på Endelavevej 5, 8700 Horsens, og samlet er vi ca. 500 medarbejdere. Læs mere om vores opgaver og afdelinger her: http://serviceogberedskab.horsens.dk/.

Rengøringsafdelingen består af tre områdedistrikter med hver deres rengøringsleder og fælles administrativ koordinator. Rengøringslederne og den administrative koordinator har et tæt og forpligtende samarbejde og lederne samarbejder også på tværs af områderne. Lederne refererer til afdelingslederen.
 

  • Vil du være rengøringsleder i en afdeling, som har fokus på samarbejde, sammenhæng, kvalitet og udvikling?
 
  • Kan du lide at tale og arbejde sammen med mange forskellige mennesker og nationaliteter?
 
  • Trives du i et miljø, hvor dagene ikke er ens og hvor daglig drift fylder meget?

Så skal du søge stillingen som rengøringsleder ved Service og Beredskab.

Vi søger en rengøringsleder, som skal være med til at skabe gode rengøringsjobs, være synlige for vores medarbejdere og sikre det gode samarbejde med vores kunder.

Vi skal bruge en erfaren personaleleder til et af vores områdedistrikter. Et distrikt består af ca. 55 kunder og ca. 65 medarbejdere, der hver dag leverer daglig rengøring i kommunens bygninger. Hver rengøringsleder har en tilsynsassistent tilknyttet sit områdedistrikt, der i hverdagen fungerer som lederens ”forlængede arm”.
 
Der vil være nogle tværgående funktioner i ledergruppen, afhængig af dine kompetencer, rengøringsafdelingens udviklingsbehov, og hvad du særligt motiveres af.       

Du vil som rengøringsleder få ansvaret for
  • Planlægning af den daglige drift og udarbejdelse af årsplaner.
  • Sikre et godt fysisk- og psykisk arbejdsmiljø for vores medarbejdere.
  • Sikre at den aftalte rengøringsydelse leveres til kunderne.
  • Ansvarlig for en hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse.
  • Sikre optimal instruktion og information i samarbejde med tilsynsassistenten.
  • Kompetenceudvikle og motivere vores medarbejdere.
  • Medvirke til at skabe trivsel og arbejdsglæde i organisationen.

Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer
  • Erfaring med distanceledelse og ledelse af større medarbejdergrupper.
  • Stærke IT kompetencer og gerne kendskab til CleanManager.
  • Gode mundtlige og skriftlige kompetencer også på engelsk.
  • Evner at sætte retning og løse problemer konstruktivt.
  • Besidder en egenskab til at kunne tale med alle, er åben og udadvendt.
  • Evner at tage et socialt ansvar og være rummelig.
  • Erfaring med kundeservice er en fordel.
  • Erfaring med arbejdsmiljøarbejde er en fordel.
  • Kendskab til rengøringsteknik, - midler og –maskiner er en fordel.

Vi tilbyder dig
  • En lederstilling i en afdeling som vægter et godt arbejdsmiljø.
  • Gode og hjælpsomme kollegaer.
  • Høj grad af indflydelse på udvikling af afdelingen som helhed.  
  • En ledergruppe der stræber efter gode relationer internt og i forhold til vores mange kunder og samarbejdspartnere.
  • En arbejdsplads med en omsorgskultur som giver plads til forskelligheder.
  • Deltagelse i diverse seminarer, konferencer og Erfamøder.

Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt med flexibel mødetid. Der skal påregnes dage med tidlig mødetid og besøg på eftermiddag/aftenhold.
Aflønning sker i henhold til overenskomst.
Tiltrædelse hurtigst muligt.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kirstine Bie, tlf. 51 29 19 79.

Ansøgningsfrist
Den 27. august 2023.
Ansættelsessamtaler afholdes fredag d. 1. september 2023.

__________________________________________

LEDELSE MED HANDLEKRAFT
Horsens Kommune har et ledelsesgrundlag, der giver fem klare guidelines til god ledelse. Det er vores ambition at vi derigennem får en fælles referenceramme for ledelse, som kan omsættes i praksis hos den enkelte leder.
Se vores ledelsesgrundlag her


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Horsens Kommune, Endelavevej 5, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://horsens.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=8ddcdba3-957e-4867-bd1c-2610c77b2b87

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5891942

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet