Retten i Horsens: Afdelingsleder til retssekretariatet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Retten i Horsens søger en afdelingsleder indtil videre i retssekretariatet med tiltrædelse 1. november 2023 eller snarest derefter.

Retten i Horsens er en del af Danmarks Domstole. Vi er ca. 55 medarbejdere, og retten er opdelt i 3 afdelinger: retssekretariatet, fogedretten/informationen og skifte- og familieretten.

Retten i Horsens er en arbejdsplads med fokus på trivsel, kvalitet, effektivitet og god service over for brugerne. Gennem indflydelse får den enkelte leder og medarbejder mulighed for personlig og faglig udvikling til glæde for hele organisationen. Læs mere på www.domstol.dk og vores hjemmeside www.domstol.dk/horsens.

Afdelingslederen forestår den daglige ledelse af afdelingens kontoruddannede medarbejdere. Afdelingslederen kender ”sit produkt” og deltager derfor også i behandlingen af sagerne.

Herudover varetager afdelingslederen i samarbejde med funktionschefen en række andre ledelsesopgaver, herunder:

  • Tilrettelæggelse af arbejdet ved sikring af bemanding og optimal ressourceudnyttelse
  • Sikring af målopfyldelse, høj produktivitet og høj kvalitet
  • Sikring af god trivsel
  • Understøttelse af en kultur, hvor forandringer ”gror nedefra”
  • Udvikling af afdelingens kontoruddannede medarbejdere blandt andet gennem afholdelse af MUS
  • Implementering af og sikring af optimal udnyttelse af nye IT-systemer
  • Udarbejdelse af bidrag til rettens handlingsplan og opfølgning på denne
  • Analyse af og anvendelse af statistik vedrørende afdelingens sagsbehandling
Som afdelingsleder er du en del af rettens ledelse, og du vil få et tæt samarbejde med rettens præsident og administrationschefen.

Vi tilbyder

  • Et vigtigt og betydningsfuldt arbejde
  • En attraktiv arbejdsplads med et højt fagligt niveau og et godt arbejdsmiljø
  • Et selvstændigt og afvekslende arbejde med høj grad af uddelegering
  • Mulighed for at sætte præg på en organisation i udvikling
  • Gode kolleger
  • Relevant efteruddannelse
Vi lægger vægt på, at du

  • har ledelseserfaring eller har lyst til at uddanne og udvikle dig som leder
  • kan balancere og prioritere varetagelsen af ledelsesopgaven i forhold til de øvrige opgaver
  • er kontoruddannet og har et højt fagligt niveau
  • kan og vil udnytte mulighederne i digitalisering og IT
  • arbejder struktureret og resultatorienteret
  • kan bevare overblikket og har en imødekommende tilgang i hektiske situationer
  • har fokus på udvikling af medarbejdere
  • er selvstændig med forståelse for Danmarks Domstoles rolle i samfundet
  • er positiv, har et godt humør og bidrager til samarbejde og trivsel
Det er en fordel, at du har erfaring som sagsbehandler.

Løn og ansættelsesforhold

Ansættelsen sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisation samt organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/Stat. Din lønmæssige placering vil afhænge af dine kvalifikationer, men vil som udgangspunkt ske som kontorfuldmægtig i løngruppe 3, trin 3, hvor basislønnen for tiden udgør 33.061,25 kr. pr. måned ekskl. pension.

Hvis du har lyst til at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte funktionschef Jakob Herborg på tlf. 99683660 eller administrationschef Mette Carl på tlf. 99783710.

Hvor skal du sende din ansøgning hen?
Du skal indsende din ansøgning online via vores rekrutteringssystem på www.domstol.dk eller www.domstol.dk/horsens. Gå ind under punktet ”Job” i bjælken foroven og videre ind under "Ledige jobs". Her kan du søge på lokationen "Retten i Horsens" og derefter åbne stillingsopslaget. Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen”. Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte CV, relevante eksamenspapirer samt eventuelle udtalelser.

Vi skal have modtaget din ansøgning senest mandag den 11. september 2023, kl. 12.00.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag den 20. september 2023.

Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Retten i Horsens, Godsbanegade 2, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171727&DepartmentId=7042&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5896170

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet