BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Rigsadvokaten søger en fg. advokaturchef til Sydøstjyllands Politi. Stillingen besættes som udgangspunkt midlertidigt ved funktion. Hvis du allerede er advokaturchef, vil du kunne ansøge om et skifte til stillingen ved rokering. Stillingen ønskes besat snarest.
Om opgaven som advokaturchef
Advokaturchefen refererer til chefanklageren og indgår i den lokale anklagemyndigheds ledelsesteam, der har ansvaret for, at straffesagerne behandles på et højt fagligt niveau og med den fornødne hurtighed, og at prioriteringen af sagerne sker i overensstemmelse med de krav, der fastsættes af politidirektøren på baggrund af målkrav for politikredsen.
Advokaturchefen skal organisere advokaturens opgaver, sikre effektivitet, kvalitet og legalitet i advokaturens arbejde og have fokus på, at advokaturens medarbejdere trives og udvikler sig. Advokaturchefen skal samtidig have blik for anklagemyndighedens opgaver på tværs af den lokale anklagemyndighed.
Advokaturchefens ansvarsområde vil som udgangspunkt være i Advokaturen for Specielle Sager, men der vil afhængigt af ansøgerfeltet være mulighed for en anden placering.
Kvalifikationer
Som advokaturchef skal du være en velkvalificeret jurist (cand.jur.) med solid anklagererfaring og en høj faglig integritet med fokus på kvalitet og legalitet. Det vil være en stor fordel, hvis du har indblik i og forståelse for politiske processer samt erfaring med faglig ledelse, personaleledelse og driftsledelse.
Det forventes, at du har personlig gennemslagskraft og eksekveringskraft samt en motiverende ledelsesstil med fokus på synlighed, legalitet og resultater.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen aflønnes svarende til en stilling i Løngruppe 1 (lønramme 37), du bevarer din aktuelle ansættelsesform og tilskrives evt. et supplerende midlertidigt tillæg. Er du allerede advokaturchef vil du kunne rokere til stillingen og herunder opretholde dine aktuelle løn og ansættelsesvilkår.
Stillingens ansættelsesområde er Justitsministeriet med tilhørende institutioner.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chefanklager Maja Engfred på tlf. 20785091 eller e-mail men007@politi.dk.
Ansøgningen
Stillingen søges elektronisk via linket.
Ansøgningen skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest 8. september 2023 kl. 12.00.
Samtaler forventes afholdt 13. september 2023 på politigården i Horsens.
Bemærk, at der indkaldes til samtaler den 11. september 2023 via e-mail.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Opmærksomheden henledes på, at en ansøger i medfør af tjenestemandslovens § 5, stk. 4, inden ansøgningsfristens udløb skriftligt kan anmode om, at oplysninger fra den ansøgerliste, der kan udleveres til ansøgerne efter tjenestemandslovens § 5, stk. 3, ikke videregives. I givet fald påføres ansøgerlisten et tavshedspålæg ved udlevering.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Rigsadvokaten, Frederiksholms Kanal 16, 1220 København K
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171766&DepartmentId=6139&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5896687